Håndværker- eller liebhavertilbud? Gammelt er det, sydstatspalæet bag den høje gitterport, som ejendomsmæglerne Evers & Evers, alias Eddie Murphy og Marsha Thomason, lige skal besigtige på vej med børnene til en weekend på landet. Mistænkeligt med alt spindelvævet og den automatiske døråbning, ganske vist, for slet ikke at tale om det efterfølgende skybrud, der tvinger dem til at overnatte ... Jo: Bøh! Go'e, gamle, gemytlige gysereffekter afløses af lettede grin, når den kvikke storesøster og hendes frygtsomme lillebror klarer ærterne. Eller grumt forventningsfulde grin, når vi fornemmer, at den vantro og slagfærdige Murphy har spillet Karl Smart længe nok til, at han nu skal ned med nakken. Eller op og flyve på krystalkuglesigøjnerskens kommando. Osv. En tur i krypten til zombierne under familiekirkegårdens fliser spares han heller ikke for. Udspringet for de næsten befriende harmløse spøgeløjer midt i en anderledes udspekuleret splattertid er Disneylandbygningen af samme navn, inklusive dens 'historie' om udøde/afdøde Master Gracey, hvis tilkommende tog livet af sig. Så nu vil han have mrs. Evers med sig ind i evigheden. Med typisk disneysk diskretion antydes det kun, at hudfarven - dengang! - hindrede de unge i at få hinanden, godt hjulpet af Terence Stamp som den allestedsnærværende butler, hvis egen teint er blevet noget vissen i seklernes løb. Her sættes ikke problemer under debat, her underholdes. Ikke dårligt, for Murphy er til at holde ud og gysene teknisk fikst udført, uden at nogen dog skal have onde drømme. Men jo heller ikke mindeværdigt godt, endsige originalt. Gennemsnitsgys og -grin.