0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Flugten til Amerika

Der er hjertevarm og tryk på tårekanalerne i Jim Sheridans tragikomiske 'In America'.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

PR-foto

Filmanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Filmanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er et rigtigt familieforetagende, den irske filmfortæller Jim Sheridan denne gang har stablet på benene. Sheridan, der stod bag så markante film som 'My Left Foot', 'In The Name of the Father' og 'The Boxer', har i 'In America' ikke blot vendt blikket mod sit eget liv, men også skrevet manuskriptet sammen med sine døtre Naomi og Kirsten Sheridan. Filmen bygger til dels på selvbiografisk stof. Som ung irsk dramatiker drog Jim Sheridan med kone og børn til New York. Uden en krone på lommen slog de sig ned i en nedslidt brownstone-bygning befolket af junkier og transvestitter.

Men hvis familien Sullivan, som den irske familie hedder i filmen, blot var taget til New York for at prøve lykken og for at tilfredsstille faderens kunstneriske ambitioner, ville 'In America' sandsynligvis være endt som en slags komedie. Nu bliver 'In America' i stedet til en såre livsbekræftende tragikomedie, fordi Sullivanfamiliens rejse til New York i høj grad samtidig har karakter af desperat virkelighedsflugt.

Skuespiller-faderen Johnny skal prøve lykken. Og undslippe ulykken. Usynlig i bagagen er nemlig sønnen Frankie, der som 3-årig er død af en hjernesvulst efter et fald på en trappe. Alle er knuget af skyldfølelse. De overlevendes skyld. De simrende beskyldninger om pligtforsømmelse.

Imens Johnny (Paddy Considine) og Sarah (Samantha Morton) gør, hvad de kan for at få livet som fattiglus til at ligne en leg for deres pigebørn, æder den uforløste tragedie sig ind på familien. Sarah har skubbet tragedien til side for at kunne være mor for sine piger. Men sammenbruddet ligger og lurer bag facaden. Johnny kan slet ikke slippe sønnen. Han er indtrådt i en følelsesmæssig komatøs tilstand. Han kan ikke længere forstille sig. Skuespilleren kan ikke spille skuespil. Hele formålet med skuespillerens rejse er med andre dødfødt, hvis ikke der indtræffer et mirakel.

At der kan indtræffe et mirakel, ligger imidlertid hele tiden i de kort, som filmens tonefald deler ud. Der er en varme og en livfuldhed i skildringen, som måske er blevet mulig, fordi der i virkelighedens verden ikke er en død bror. I hvert fald ikke dén døde bror. Den Frankie, hvis minde filmen er tilegnet, er Jim Sheridans egen lillebror Frankie, der for mange år siden døde af en hjernesvulst som 10-årig. Så der er en bagvedliggende tragedie. Men af en karakter, som har gjort det muligt for Sheridan og hans døtre at spinde en ende, der kan være fuld af charme uden at slække på trykket i tårekanalerne. 'In America' er en af de sjældne film, der giver en lyst til at tage feel good-begrebet for pålydende. Der bliver simpelthen kælet for menneskevarmen i en film, hvor søstrene Sarah og Emma Bolger er uimodståelige som døtrene Christy og Ariel. Som tilfældet var i Lynne Ramsays 'Morvern Callar', må man også i 'In America' konstatere, at Samantha Morton er en ekstremt spændende ny skuespiller. Efter hendes suveræne debut som den døvstumme Hattie i Woody Allens 'Sweet & Lowdown' har Morton demonstreret en hudløshed, som kan minde om Emily Watsons. Men som spiller synes hun foruden sin usædvanlig emotive mimik at være i en helt særlig kontakt med noget dybtliggende skæbnesvangert, der på en gang forekommer ekstremt sårbart og viljestærkt. Heldigvis holder hun og Sheridan en balance.

Mortons følelsespres stjæler ikke opmærksomheden fra 'In America's trods alt grundlæggende irske slagfærdighed. Et nutidseventyr med en mytisk resonans, der ubesværet favner både verdenslitteraturens lidende fædre og århundredets alien-barn E.T. Men også en film, som i sin omhyggeligt lagte skæbnekabale bruger tanken om reinkarnation som et lovlig skematisk og forudsigeligt billede på livet, der går i arv og går videre trods alt.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere