13-årige Xiaochun er et musikalsk vidunderbarn. Så længe, han kan huske, har han spillet på sin violin. Han går ingen steder i sin barndomsby i Kinas provins, uden at han har violinkassen over skulderen, for instrumentet har en helt speciel værdi for ham. Da Xiaochun var et par år gammel, blev han forladt af sin mor. Siger hans far. Faderen har også fortalt ham, at moderen efterlod violinen til drengen. Som en kærlig gestus og som en retningspil. Det har altid været meningen, at Xiaochun skal være en stor violinist. Når han spiller, tænker han på den mor, han ikke har nogen erindring om og lægger alle sine følelser ned i instrumentet. Til sin fars store glæde. Både forholdet mellem kunst og følelse og relationen mellem barnet og faderen skildres fængslende i 'Together', som er instrueret af Chen Kaige (bl.a. 'Farvel Min Konkubine'). Men især i filmens sidste scener rammer handlingen en skinger, sentimental tudetone, som slet ikke havde været nødvendig. For på det tidspunkt er man allerede rørt mør i hele kroppen. 'Together' er bevægende, og det skyldes lige så meget andre ting end selve historien om en enlig og fattig far, der er så ambitiøs på sønnens vegne, at han bryder op fra provinsen og tager til Beijing for at give drengen de bedste undervisningsmuligheder. Det hænger sammen med fotografernes rolige, stoflige billeder og lyden af violinen, der spiller Bruch og Tchaikovsky. Og så hænger det ikke mindst sammen med skuespilpræstationerne. Tang Yun udfylder rollen som Xiaochun med et udtryksfuldt ansigt, der bedre end replikker fortæller, at drengen befinder sig et af tilværelsens ømme punkter - midt mellem barn og voksen. På nogle måder er Xiaochun kun et stort barn med et dybt savn og en langsomt voksende bevidsthed om sin egen identitet. På andre måder er han den voksne i dét barndomshjem, fordi hans far ind imellem opfører sig som et alt for ivrigt barn. Liu Peiqi spiller faderen så godt, at han fik prisen for bedste mandlige hovedrolle ved sidste års filmfestival i San Sebastián, hvor Chen Kaige tog instruktørprisen. Også birollerne spilles fintfølende i denne musikalske, kinesiske billedsymfoni om to tæt forbundne sårbare sjæle.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø