Handlingen kan vel beskrives på bagsiden af en g-streng, plottet indgraveres i en gennemsnitlig vielsesring, og den dybere mening er nogenlunde identisk med en champagneboble. Ikke desto mindre er der så meget sød sus og dus over 'Charlie's Angels del 2' med tilnavnet 'Uden hæmninger', at man føler sig både forført, charmeret og drøngodt underholdt af de efne engle. Man kunne tro, at salig Dean Martin skrev manuskriptet til denne fortsættelse af filmatiseringen af 1960'ernes kitschede tv-serie i en betragtelig brandert. Så meget camp, lir og dyrekøbt legetøj er der nemlig over løjerne. De handler selvfølgelig dybest set om, at de tre 'all american babes' drøner rundt, slår på tæven, trækker stregerne op med eyeliner, fyrer fjollede oneliners af, flyver og farer rundt i lækre sportsvogne, i fly og speedbåde. Alt sammen med det formål at tilbageerobre to ringe, der tilsammen rummer navnene på alle de personer, som står i USA's program for vidnebeskyttelse. Navne, alle de værste slamberter i staterne naturligvis gerne vil hævne sig på. En af hævnerne viser sig at være den irske ekskæreste til agent Dylan (Drew Barrymore), som for alvor er i fare for at få sin yndige popo på komedie. Ved at give hende denne særstatus redder filmens manuskriptforfattere og den usynlige instruktør McG Barrymore fra at træde vande mellem det vampede og teenage-fjottede, som hun gjorde i første film. Her er hun en fuldvoksen heavy metal-veteran med en skummel fortid. Bedst er dog stadig Lucy Liu, som er filmens troværdige bindeled til den asiatiske filmverden, kampsport og Matrix-effekterne og især Cameron Diaz, der fyrer hele sit imponerende repertoire af i rollen som dum, men umanerligt hårdtslående blondine. Det er en så blændende performance, Cameron Diaz leverer, at den er hele filmen værd. At hun så står over for en så yndig og udspekuleret skurk som eksagenten Madison Lee (Demi Moore) gør ikke katteslagsmålet mindre interessant. Javist, det er fladpandet feminisme, solgt med vrikkende bagdele og delvist blottede bryster, men det balancerer på de høje hæle, så tungerne slår smut i kinderne og læbestiften løber med hele pibetøjet. Hvis man altså bevarer det sommerlige glimt i det skarpe agentøje.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
I 1987 skrev den vanærede præsident et personligt brev til Trump. Det kom til at ligne en profeti
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
-
»Han er virkelig intelligent og en meget snu politisk aktør«, og han kan blive et kæmpe problem for Trump
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview