En ny fransk komedie med stjernenavnene Daniel Auteuil og Gerard Depardieu i hovedrollerne hedder 'La Placard' (Skabet). Og, ja, inde i skabet står der en bøsse, for 'La Placard' er en film, som bl.a. handler om homoseksualitet. Eller det kommer den i hvert fald til. Forklaring følger. Som den stille, selvudslettende og fraskilte bogholder på en kondomfabrik møder vi Francois Pignon (Auteuil). En dag får han på sin arbejdsplads nys om, at han er blandt de uheldige ved en kommende fyringsrunde. Det slår ham i første omgang ud. Men i nødens stund reddes han alligevel af en snedig og venlig nabo, der råder Pignon til at begynde at spille bøsse. Det vil forhindre hans fyring. For hvilket firma tør i disse politisk korrekte tider gå direkte efter en homoseksuel medarbejder? Tankegangen er muligvis uholdbar i realiteternes verden, men den bærer alligevel hele handlingen i 'La Placard'. For idet Pignon træder ud af det, i dobbelt forstand, imaginære skab og begynder at leve bøsserollen ud i livet, reagerer familie og kollegaer på en ny måde over for den sagtmodige bogholder. Flest vitaminer og mest morskab er der her i den forandring, der indtræder hos den ellers så grovkornede, mandschauvinistiske og homofobiske kollega Santini (Depardieu). Santini er en ubehøvlet bøf, der elsker en rå rugbymatch, men som nu for at holde sig på god fod med ledelsen bl.a. forærer Pignon en lækker lyserød sweater i fødselsdagsgave. I det hele taget ligger en stor del af attraktionsværdien i 'La Placard' netop i at se sværvægtere som Auteuil og Depardieu i denne lette sammenhæng, i disse finurlige roller. Måske er det også derfor, at instruktøren Francis Vebers film er blevet en kæmpesucces i hjemlandet. Men set lidt på afstand er 'La Placard' måske knap så overvældende. For historien er tynd, og morskaben konstant begrænset til dette specielle spil mellem de to hovedrolleindehavere. Bl.a. er det nærliggende at fastslå, at Veber får for lidt ud af både historiens absurde og tungtvejende muligheder - nemlig henholdsvis Pignons grinagtige deltagelse i et Gay Pride-optog og hans længe ulmende opgør med sin ekskone og sin store søn. I stedet sniger der sig en uventet - eller måske netop forudsigelig romance - ind i handlingen. Ak, ja, skabet er ladet med lykke.