Hvad får man, når man krydser en filmisk subgenre som collegeromancen af 'Grease'-typen med en endnu mindre ædel subgenre, nemlig bøvefarcen af 'Politiskole'-typen? Denne lille gåde har menneskeheden nu fået besvaret: Man får 'Van the Man'. Et konsekvent underlødigt produkt, der desværre... næ: gudskelov intet har med geniale Van Morrison at gøre, men er filmede skolehistorier med en morbid college-humor. Overklassedriverten Van Wilder (Ryan Reynolds fra tv-serien 'To fyre og en pige') vil helst være evighedsstudent på sit college, for dét liv er fuldt af fest & fisse, som de siger her: »fun and fornication«. Dén slags iscenesætter han på samlebånd som 'fest-alfons' for at tjene til skolepengene, da hans overklassefar afbryder pengestrømmen. Til hjælp har den store hvide Van et par farvede studerende. Sine evt. ædlere følelser - for det blonde, ferske flidspræmiesiv Gwen (Tara Reid fra bl.a. 'The Big Lebowski'), der skal skrive en artikel om ham til skolebladet - camouflerer han længe effektivt bag latrinært vid og hårdhændet chikane mod lærere (bl.a. tv-serie-veteranen Paul Gleason) og medstuderende. Herunder Gwens hensynsløst selvglade duksekæreste og dennes slimede kammerater, der retfærdigvis lokkes til at gøre sig til gode med en kurvfuld sandwich med hundesperm som creme. Dén spøg angiver et niveau, der jo også omfatter den langstrakte, lydelige virkning af et probat afføringsmiddel, og som gør ordet 'studentikos' til en hædersbetegnelse i sammenligning. Handlingsreferat er næppe umagen værd. Men ret skal være ret: Klippe- og kamerahåndværket er kvikt. Og dybt nede under den infantile fnisediarré ligger sikkert en sund og uimodståelig trang til at udfordre en lige så kvalmende hyklerisk over- og middelklasses succesliderlighed og selvgode smag. Som filmen selvfølgelig ender med alligevel at reproducere. Men den vildfarne vilje til oprør går da lige til hjertet - det ene, det dermed kan blive til.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Kronik af Martin Lidegaard
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
interview
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø