Emnet er nyt og interessant: Når nordeuropæiske virksomheder flytter produktion til de tidligere østlandes lønsvage arbejdsmarkeder, foregår der så ikke også en bevægelse den anden vej? Og når de østlige finansmafiaer for alvor tager fat på de nordeuropæiske landes relativt beskyttede kapitalistiske markeder, vil vi så nøjes med statslig beskyttelse, eller foretrækker vi selvjustits? Spørgsmålet bliver vi kastet lige ud i, for den svenske forretningsmand Sven Persson (Samuel Fröler, 'De Gode Viljers mand' og 'Skærgårdsdoktor') har engageret en tidligere østtysk sikkerhedsekspert til beskyttelse mod den lokale mafias sabotage af filialfabrikken i Estland. Og den sidste er værre end de første: Da Persson tager afstand fra tyskerens kriminelle metoder, lyder modkravet straks: hele virksomheden eller livet! Men med ondt skal ondt fordrives: Et privat svensk sikkerhedsfirma, bestående af fhv. politifolk, der er trætte af korpsets paragrafhæmmede afmagt, hyres til kampen mod de østeuropæiske gangstere. Perssons forbindelse til dem er strømeren Johan Falk (Jakob Eklund fra bl.a. 'Englegård'-filmene.), en knudemand med korpsets bedste opklaringsprocent, men bundkarakterer i opførsel og samarbejdsevne. Også på hjemmefronten, for resten. Før vi ser os om, er også Falk gået over til dette svenske privat-säpo, og den fhv. stasi-mand og hans slæng er i offensiven både på børsen og ude i buskadset: Familien Perssons yndige landsted med hestebokse og hele svineriet er i belejringstilstand! Kidnapning er næste logiske afpresningsskridt, og for krydsklipningens, hypernærbilledernes og våbenglimtenes skyld kunne det lige så godt foregå i New Yorks omegn som i Stockholms. Eller som en klassiker om livet hinsides loven, i forbuds-Chicago eller det vilde vesten: Sherif- eller selvjustits, når døden står for døren? Nu kun flyttet op i vor tid og vort naboland, med moderne våben og velfærds-kapitalisme, i skyggen fra nabolandes fattigdom som delforudsætning for de rigere landes overskud. Samme skygge som tidens hyppigere bankrøverier synes at høre hjemme i. Hvad sker der, hvis ranch- eller industrimagnaten i Danmark anno 2002 tager loven i egen hånd, og 'retfærdigheden' afhænger af, hvem der har råd til den stærkeste freelance-hær? Kan man overhovedet fordrive ondt med ondt, eller går præriejustitsen i selvsving? Spørgsmålene rejser filmen uden at svare. For spændingsmaskinens hele mål, smurt med kirkelig korsang og andre rutineeffekter, er at få os til at holde med 'de gode', som i en rigtig western. Det gør vi også. Skønt de selv samme 'gode' med ejendoms-retten på deres side skummer fløden af dén globale kapitalisme, som baner vejen for lovløsheden.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
I 1987 skrev den vanærede præsident et personligt brev til Trump. Det kom til at ligne en profeti
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview