Originaltitlen 'Serendipity' er engelsk for 'lykketræf', som bekendt et ret usikkert træfpunkt. Lige tilpas usikkert, når det gælder kærlighed & livsledsagere, efter den yndige Saras (Kate Beckinsale) mening. At basere valget på egen dømmekraft af og beslutsomhed er hun alt for overtroisk, ansvarsforflygtigende eller selvkritisk til. Så da hun tilfældigt falder i snak med Jonathan (John Cusack) ved handskedisken i et New York-stormagasin og kommer til at tilbringe en uforglemmelig dag med ham, er han parat til at fortsætte kontakten, selv om han har en anden kæreste. Dét har hun også, men hun vil overlade et nyt møde til tilfældigheden: Hun skriver sit telefonnummer i et eksemplar af Marques' roman 'Kærlighed i koleraens tid' - og sælger den til en antikvar. Han skriver sit telefonnummer på en femdollarseddel, som hun også sætter i cirkulation. Hvis det er skæbnens mening, de skal have hinanden, må den altså skaffe mindst én af dem bogen eller sedlen i hænde igen. De skilles, med hver sin handske af det par (!), de oprindeligt mødtes over - og var dét måske ikke et fingerpeg af de fede? Nå, tre år går, og begge skal jo giftes med hver sin anden kæreste. Men dén dag med handskerne var helt bogstaveligt uforglemmelig, og i et romantisk lystspil er udfaldet jo givet. Men forviklingerne skal strækkes til det yderste, skønt især Jonathan mere og mere hektisk prøver at give skæbnen en hjælpende hånd - nej: hele armen! Flirten med troen på skæbnens og slumpetræffenes dybe visdom er bestemt mere spiselig i lystspilformen her end i drama- og gyserversioner, og filmen holder stilen uden at tippe over i ren farce - bortset fra et grotesk besøg ved Bloomingdales handskeudsalg og regnskabsarkiv (for at finde kundenavnet bag kontokortnummeret tre år før) med Eugene Levy som ekspedient, den eneste birolle, man vil huske. Men fornemmelsen af novelle tyndet op til romanomfang undgås ikke, selv om Cusack og Beckinsale i deres farveløse, diskret selvfede ynde er som født til at inkarnere charmen hos den amerikanske middelklasse, der har overtaget middelalderlige fyrstehoffers rolle som åsted for de moderne folkeeventyr.