Evolution

Lyt til artiklen

At den golde Moder Jord i tidernes morgen blev befrugtet af en meteor indeholdende organisk stof er en teori, der altså hævder, at evolutionen har sit udspring i verdensrummet. Men tænk nu, hvis det skete igen, og livet på Jorden således pludselig fik konkurrence udefra? Det er netop, hvad der sker i Ivan Reitmans 'Evolution'. Et fremmedlegeme af udpræget fallisk tilsnit penetrerer atmosfæren og begraver sig dybt i Jordens skød. Nærmere bestemt i en grotte i Arizona, hvor meteorstenen hurtigt giver sig til at myldre af aparte liv. Den levende sten bliver fundet af tre lettere kiksede repræsentanter for homo sapiens. Wayne (Sean William Scott) er dumpekandidat til brandmandseksamen. Harry (Orlando Jones) er officielt tilknyttet sin læreanstalt som naturvidenskabelig, men må som træner for skolens kvindelige volleyball-hold snarere klassificeres som naturlidenskabelig. Ira (David Duchovny) er tidligere forsker for Pentagon og som sådan indehaver af den uofficielle verdensrekord for uønskede bivirkninger i forbindelse med udviklingen af en vaccine mod miltbrand. Da militæret under ledelse af en bister general og en lige så smuk som klodset videnskabskvinde (Julianne Moore) overtager meteoren og groft vil snyde Ira, Harry og Wayne for den vankende Nobelpris, ja så bliver der ballade. Ballade er der ellers i forvejen nok af. Den vildt muterende fremmede livsform trives nemlig gevaldig godt. Faktisk klarer den flere hundrede års evolutionshistorie på ganske få timer. Fra encellede organismer via blæver og padder til dinosaurer og primater. Jo, det går tjept. Opskriften på den nye evolutionære succes er celledeling og nul tid til sex. Medmindre der bliver gjort noget radikalt, vil alt liv - og dermed også alt sexliv - på Jorden blive udkonkurreret og udraderet af den fremmede livsform. At David Duchovny fra 'X-Files' spiller hovedrollen er i sig selv en joke. Men kun én af mange. Manuskriptforfatterne har moret sig med ironisk at sammenflette citater fra film om rumvæsner og meteornedslag. Blandt dem 'Alien', 'Men In Black', 'Invasion of the Body Snatchers' og især Tim Burtons 'Mars Attacks'. I 'Mars Attacks' var det jodlende countrymusik, der gjorde kål på de onde rumvæsner. 'Evolution' gør sig anstrengelser for at finde på noget lige så fjollet, og det lykkes næsten. Sommerspøgen 'Evolution' ligger passende letsindigt i hænderne på Ivan 'Ghostbusters' Reitman. Det er en uforpligtende evolutionshistorie frembragt af et team homo ludens - repræsentanter for det legende menneske. Sådan et er ikke mindst Phil Tippet, der blev Oscar-nomineret for 'Return of the Jedi', har ansvaret for at skabe en myldrende fauna af fabelagtige fantasivæsner, der må vække både afsky, forbløffelse og latter hos en jordbo i biografmørket.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her