Det vrimler med stræbsomhed og heltemod i den autentiske historie om Carl Brashear, som instruktøren George Tillman, Jr. nu har filmatiseret. I tiden efter Anden Verdenskrig blev Brashear, som var søn af en fattig og underkuet landarbejder, den første sorte dybhavsdykker i den amerikanske flåde. I sig selv en bemærkelsesværdig præstation, idet de racistiske fordomme stadig havde gode kår hos både ledelse og menige blandt flådens friske fyre. Men hermed er Carl Brashears strålende heltehistorie dog alligevel ikke fortalt til ende. For på et tidspunkt koster en bjærgningsulykke ham det ene ben. Hvilket Brashear imidlertid også er mand for at overvinde. For trods modstand fra flådeledelsen lykkes det ham, udstyret med en protese, at vende tilbage til det elskede og uundværlig dykkerhverv. Som denne korte genfortælling af Brashears glorværdige karriere antyder, skal man i en eventuel filmatisering være påpasselig med patos og svulstighed. Ellers risikerer man ganske enkelt at stå tilbage med en film, der erstatter det vedkommende personlige portræt med alle heltekåringens bombastiske klichéer. Desværre er det sådan, det går i 'Mænd Af Ære'. Her kan man på intet tidspunkt sige, at Carl Brashear (Cuba Gooding, Jr.) bliver en interessant og levende skikkelse. Han fremstår snarere som et glansbillede, der nægter at give op. Også selvom systemets modstand mod ham er personificeret af to nærmest vanvittige individer. Det er for det første dykkerskolens halvgale og helracistiske leder Mr. Pappy (Hal Halbrook). Og for det andet den legendariske chefdykker Billy Sunday (Robert De Niro) med den heltemodig, fortid. Men også disse to mænd bliver til rene karikaturer i filmens store, modstandsløse idolisering af Carl Brashear. Især er det ikke altid rart at iagttage De Niro som denne krakilske, ondsindede og drikfældige veterandykker, for her ser man en præstation, der skiftevis er overspillet og bragt i hus på den blanke rutine. Så de seværdige og fascinerende scener i 'Mænd Af Ære' foregår stort set alle på havets bund. Der er bare for få af dem.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
I 1987 skrev den vanærede præsident et personligt brev til Trump. Det kom til at ligne en profeti
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
-
»Han er virkelig intelligent og en meget snu politisk aktør«, og han kan blive et kæmpe problem for Trump
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Jeg har undervist i 66 forskellige klasser. Det er ikke mobilerne, der er problemet
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview