Gud er muligvis sort og af hunkøn, men Djævelen har til gengæld været i bukserne på Hugh Grant. Eller sådan står det i hvert fald til i ugens komedie med Elizabeth Hurley i rollen som Fanden selv. Og her er det en anden kollega, Brendan Fraser, som brænder nallerne. Han spiller den kiksede Elliot, venneløs medarbejder i et datafirma, og håbløst forelsket i den stilige Alison (Frances O'Conner). I sin ensomhed og hjertekval kommer han uforvarende til at hidkalde Djævelen, som arriverer stærkt nedringet og giver Elliot hans livs tilbud: Han kan få syv ønsker opfyldt - i bytte for sin sjæl. Middelalderfiguren Faust, som blandt andre Goethe har gjort berømt, spøger i kulisserne i Harold Ramis' komedie. Men det er ikke det eneste bekendte ved 'Forhekset' - også filmen er set før, nærmere bestemt i 1967 under titlen 'Fanden er løs' med Dudley Moore og Peter Cook. Nu er den taget op af komedieinstruktøren Ramis - det var ham, som fik det bedste frem i Bill Murray i 'Groundhog Day'/'En ny dag truer' (1993) og sammen med sine to medforfattere Peter Tolan og Larry Gelbart har han ændret hist og pist på det gamle manuskript og ført det op til nutiden. Her bliver Elliot overtalt til at skrive under på Djævelens kontrakt, og vips! er han rig, magtfuld, gift med Alison og kan tilmed tale flydende spansk og russisk. Men der venter ham nogle grimme overraskelser, og det går snart op for Elliot, at han har købt katten i sækken. Den Onde er heldigvis til at tale med, og Elliot får flere ønsker opfyldt. Men Djævelen, det satans kvindfolk, gemmer mange stærke kort i kavalergangen, og hvordan Elliot end ter sig, taber han spillet, indtil han kun har et enkelt ønske tilbage. Nu sætter han alt ind på at få byttehandlen annulleret. En hel del rappe one-liners og nogle gevaldig grimme udgaver af Brendan Fraser er filmens komiske livsnerve. Der er stadig rigelig meget spejderdreng over Fraser (Indiana Jones-kopien fra 'Mumien'), men her i 'Forhekset' får han - kreativt maskeret - lejlighed til spille på andre strenge, om end han jævnligt slår dem lidt for hårdt an. Hurleys cool britiske sarkasme leverer djævel til husbehov, mens Fances O'Conner (fra 'Mansfield Park') er en love interest med tiltalende selvironi. Ganske mange scener er spøjst hittet på, men de forløses med skiftende held. Ramis leger med klicheer og stereotyper, der lidt for tit ikke bliver andet end netop det. Komediens overraskelser ligger i detaljerne frem for i de store linjer og kan ikke opveje den overordnede forudsigelighed - som fører frem til et budskab, der er lige så unuanceret som traditionelt: Vær et godt menneske, det er vejen frem! Og således har komedien, trods sit ugudelige tema og et par profane vitser, en morale der må glæde Hende i det høje og hendes samlede mørkhudede engleskare.