Én svale gør ingen sommer, men noget så sjældent som en film fra Tunis på et dansk biograflærred må påskønnes. Dog ikke alene derfor: Glimtene af et klaustrofobisk arabisk kvindeliv med børn og svigerinder, alle under svigermors barske opsigt, gør nemlig stærke indtryk, selv om det bestemt ikke er nogen »fed film« målt med gennemsnitsdansk biografmålestok. Gentagelserne er for mange, psykologien for overfladisk, og kompositionens hop frem og tilbage i tid giver ikke historien mere dybde og overflødiggør ikke en afslutning - men leverer den heller ikke. Historien er, at kvinderne på øen Djerba må undvære mændene elleve måneder om året og udvikler psykosomatiske mangelsymptomer. Aïcha med de to smukke døtre døjer særlig med sin traditionsbevarende, strikse svigermor, de måneder hendes mand bor i storbyen Tunis for at sælge de tæpper, hun væver hjemme. Hans betingelse for at tage kone og børn med fra øen til byen er, at hun skænker ham en søn. Dét lykkes, og de flytter, men den lille dreng - kronen på et patriarkalsk pralesamfunds familielykke - er angstneurotisk eller ligefrem psykotisk. Er symbolikken i dén pointe bastant, ligger andre symboler ubrugte hen, mest påfaldende Penelope-parallellen til den ventende og vævende hjemmehustru Aïcha - er hendes Saïd så en moderne Odysseus? Ubesvaret. Uudfoldet er også et sidetema om den ene datters seksualangst, forårsaget af et ufuldbyrdet voldtægtsforsøg mod hende som barn. Den yngste datter - måske den midaldrende instruktørs alter ego - har derimod talent for musik og for oprør: hun flygter mod moderne samlivsformer. Det samme gør deres mor, bare »baglæns«: Med alle tre børn flytter hun fra manden tilbage til øen, hvor drengen ikke har så meget at være bange for - men hvor hun selv var så ulykkelig. Havde juridisk skilsmisse været accepteret i dette lukkede landsbysamfund, ville den tunesiske Nora have valgt dén vej ud af 'dukkehjemmet'. Måske virker filmen også mobiliserende på kvinder i samme situation, og enhver kan nyde den dvælende fotografering af kvindesysler og fællesskab i den lukkede gård eller på den åbne strand. Men de mange skrålys på ulykkelig mandlig seksualfiksering videregivet som kvindeundertrykkelse samler sig ikke for mig til nogen kunstnerisk helhed.