Vincent Lindon ligner en havnearbejder, der ved en fejltagelse har forvildet sig ind i et filmstudie. Hvilket ikke forhindrer, at han har et af de ansigter, man bare ikke bliver træt af at se på, om han så er med i hvert eneste billede i filmen. Sådan lidt Jean Gabin efter en hård nat på bar i et lyssky nabolag. I ’Pour Elle’ har Lindon ikke overskæg som i ’La Moustache’, men det bliver fjæset nu ikke ringere af. Her er et ansigt, der troværdigt kan udsættes for både seksuel ophidselse, grove øretæver og et helt almindeligt liv. I rollen som skolelæreren Julien får han brug for alle tre ting. En mand ser rødt Julien og Lisa (Diane Kruger) er vilde med hinanden og deres lille søn Oscar. Knap så vild er Lisa med sin kvindelige chef. Så da Lisas chef findes myrdet og Lisas fingeraftryk findes på mordvåbnet, bliver hun idømt en langvarig fængselsstraf, selv om hun er uskyldig.
Det gode liv er med ét slag blevet smadret, men Julien nægter at give op. Så da alle appelmuligheder er opbrugt, går den engang så fredelige fransklærer i gang med at planlægge noget så umuligt som en flugt fra et topsikret fængsel. En mand ser rødt. På en måde. For heldigvis går Fred Cavayés debutfilm i en bred bue uden om selvtægtsfilmenes klicheer. En noir-film er det heller ikke. Skæbnen hænger ikke tung over hovedet på Julien. Vi befinder os i virkeligheden, og her kan alt ske uden overordnet opsyn fra højere magter. Lidenskab og galskab Det er på mange måder en svær og farefuld opgave. Julien må begive sig ind i skumle miljøer. Snart bliver både de økonomiske og moralske omkostninger så voldsomme, at Juliens kærlighed til Lisa skal være meget, meget stor, for at hele regnestykket ikke bare er galopperende galskab.
