Forbrugsfest og klimakatastrofer hænger nok tættere sammen, end vi på vore livvidde- og breddegrader bryder os om at vide af.
Og sjældent har vi set så dynamisk, ja, hyperenergisk iscenesættelse af det som her i 3D-animationen af en børnebog fra 1978, vist nok ikke oversat til dansk.
Bondam som borgmester
Flint er en nørdet dreng på en fjern ø, hvis monokultur – sardinindustri – mister marked. Flints tidligere opfindelser har været fiaskoer, men den ny tegner til succes: Maskinen omdanner vand til enhver slags mad.
Da apparatet – ups! – går i kredsløb som en raket, fjernstyrer Flint den til at skabe frikadelleregnvejret med islæt af cheeseburgere m.m.
Byens nar bliver nu byens helt og flirter med den tilrejsende tv-journalist Sam(antha) – den romantiske scene foregår i en hoppeborg af gelerand!
Men mer’ vil ha’ mer’, som bankdirektørerne siger, og snart tager maskinen magten og truer med byger af kæmpedoughnuts, spaghettitornado, ja, orkaner af overdimensioneret mad.
Kun byens sanseløst selvoptagede borgmester – med dansk stemme af Klaus Bondam! – tror stadig, katastrofen er en succes; men Flint og hans far går efter ondets rod.
Skræmmende madmareridt
Figurerne er ikke uden karikeret originalitet, og fortælleenergien er overvældende, men det afsluttende madmareridt er regulært skræmmende for mindre børn.
Filmen truer faktisk med at gå i selvsving ligesom madmaskinen og dermed sløre, at der ellers er en slags dybere mening med galskaben i dette opdaterede miks af Den Skøre Professor og eventyret om Slaraffenland.
fortsæt med at læse
.jpg)
.jpg)
