Animationsfilm kan udmærket anskueliggøre basale moderne problemer, f.eks. egernet i Ice Age som billede på overlevelseskampen.

Og vand til mad-maskinen i ’Det regner med frikadeller’, altså den hyperaktive etter fra 2009, kunne nok gøre sin 7-årige tilskuer betænkelig ved den vestlige verdens højindustrialiserede madfrås og antydningen af en sammenhæng med klimakatastroferne: Da grovæderleverandøren gik i kredsløb om Jorden, nedkaldte det haglbyger af doughnuts og spaghettitornadoer over den nørdede unge opfinder Flints fjerne sardinfiskerø.

LÆS OGSÅ Frikadelle-film er et skræmmende madmareridt

Men det kan blive værre endnu, for her kommer den syrede toer:

Maskinen er ikke ødelagt alligevel, og på Flints forladte hjemø har det ført til nogle sære, sprællevende madmutanter: skarptandede og bredflabede tacodiller, edderburgere med pomfritben foruden flamangoer, kartoflodheste m.m.fl.

Dem må Flint & Co. så i lag med, og hvis bemeldte 7-årige ikke allerede dyrker spisevægring, kan sådan en gastrofauna i overstørrelse nok give synkebesvær, for den siger agurk til et par uskyldige Noma-pissemyrer!

Møgmad

Skurken er Flints hvidkitlede idol, Chester V, hvis Applelignende forskerpark lancerer stadig ny Food Bar-udgaver, nu generation 8.0.

Men den kritik af fupforskning og industrialiseret møgmad, som skulle være pointen, sløres af overgearet action og fad moralisering: Huhej! Hvis bare vi er venner, vinder vi. Og madmonstre er i grunden lige så sårbare og uskyldige som øh ... andre dyr (?!).

LÆS OGSÅ En snemands skæbne er at smelte

Nå, logisk sammenhæng er måske også så meget forlangt, når ambitionen bare er at overgå etteren i groteske opfindelser og en scenisk accelerationshast, der får en formel 1 til at ligne en rustvogn.

fortsæt med at læse

McConaughey spiller sig ind blandt Oscar-favoritterne i ny film