Lyt til artiklen
Enfoldig, gumpetung og uelegant. Ikke lige ord, der bruges til at beskrive en heltinde, men i Martin Provosts stille, fine kunstnerskildring ’Séraphine’ er det netop de ord, man fristes til at knytte til titelpersonen.
Hvem er hun, denne sære, småtykke dame, der går på bare fødder og snakker stille med sig selv, mens hun udholder dagens sure dont som skiftevis rengøringsdame, tyende og slagterassistent? Der skal gå næsten tyve minutter, før vi får sandheden om Séraphine (Yolande Moreau) at se.
