Ude af stand til at få støtte til sine dokumentariske ideer opsøger instruktøren Mikkel Stolt den virtuelle verden ’Second Life’.
Mens hans virkelige liv skrider fuldkommen for ham, får han i første omgang succes som smart fyr online ved hjælp af ’Helena’, som en kvinde kalder sig.
Ikke tilstrækkelig interessant
Pointen er forudsigelig – det er både usundt og uholdbart at erstatte sit eget liv med et virtuelt. Og hele filmen er en bizar rekonstruktion, der blander fantasy og ikke særlig velspillet, iscenesat dokumentarisme.
Nogen stor skuespiller er Mikkel Stolt ikke i scenerne, hvor han genspiller sine oplevelser. Enkelte replikker er morsomme nok, men ’Min avatar og mig’ er hverken æstetisk eller indholdsmæssigt tilstrækkelig interessant til at vare hele 91 minutter.
Og et forsøg på at skabe en art filosofisk overbygning med computervidenskabsmanden Danny Hillis i en birolle virker desværre lige så tåget som spirituel.
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen