Kontrasten mellem finansverdenens prangende monolitter af stål og glas og det gamle Frankfurts små huse, der putter sig som svampe med brænderøg ud af skorstenen mellem kæmpernes rødder, udgør den slående arkitektoniske ramme om Christoph Hochhäuslers ’Unter Dir die Stadt’. Den tidligere arkitektstuderende filminstruktør har naturligt nok et blik for den slags. I denne magtfuldkomne skinverden er alt gennemsigtigt glas og ude i det åbne kontorlandskab.
Så alt, hvad der er vigtigt eller personligt, må foregå i det skjulte. Fra den største rævekage til den mindste sprække i panseret bag det knivskarpe jakkesæt. En neutral kulisse
Virkeligheden befinder sig lige på den anden side af glasset, men det er en virkelighed, man er højt hævet over.






























