Det er svært at hitte på noget nyt at sige om en film, der i så høj grad fastholder, at alt er ved det gamle. Det er sommer og sol over villavejen i Holte, hvor titlens fire børn er frække og søde i den politisk korrekte dosering. De gode er søde, så det hviner i tænderne, og de onde er i denne version et tyvepar bestående af tumpede danske Knud og hans polske Olga, der ikke kan få guldsmykker nok – med andre ord ondskab, der ikke er større, end at den kan slås ned af de fire friske unger, der passes af onkel Erik (Peter Mygind), mens mor og far er i USA. Flad farce Undertitlen ’alene hjemme' giver associationer til Chris Columbus' film fra 1990 om en dreng, som lades alene hjemme i julen, hvor han må kæmpe alene mod to tossede indbrudstyve. Det er tydeligt, at Martin Miehe-Renard har stræbt efter en lignende legesyge her i filmen, men 'Min søsters børn' kommer aldrig i nærheden af forbilledet i hverken charme eller originalitet. Filmens voksenroller indtages af gode skuespillere, som dog ikke får lov til at spille andet end flad farce, og børnene er også underligt upåfaldende – dog må man give 'Min søsters børn alene hjemme', at det kunne have været værre – for eksempel så slemt som i 'Far til fire'-filmene. Men det er måske en ringe trøst ... FACEBOOK
Alt er stadig ved det gamle hos 'Min søsters børn'
Lyt til artiklen
