Med Charlize Theron i en usympatisk rolle (modig som i ’Monster’) og punktering af noget så konventionelt ukrænkeligt som drømmen om den lokale american beauty har ’Young adult’ så usædvanlige kvaliteter, at jeg ville ønske, den var perfekt. Det er den ikke.
Mavis hedder hun. Køn er hun. Og en succes set fra Mercury, hendes flække af en fødeby: Hun er flyttet til storbyen, har været i avisen og skriver teenageromaner over en populær tv-serie for de samme young adults.
Hensynsløst hyklerisk felttog
Vellykket liv? Nej, u-voksen kan hun selv være: Tv-serien lukker, hendes eneste ’ven’ er en forsømt skødehund, og selvværdet er lavere end whiskypromillen, en tilstand som dog fortrænges i vrængende foragt for andres liv, især dem hjemme i Mercury.
Undtagen lige skolekæresten Buddy (Patrick Wilson), så nu følger hendes hensynsløst hykleriske felttog i fuld krigsmaling for at tilbageerobre den lykkeligt gifte nybagte far!
Kontrapunktisk med de lige så hensynsløst usminkede drukture sammen med småbyens overvægtige taber, Matt (Patton Oswalt), der er invalid efter et hatecrime-overfald tilbage i skoletiden – og som er sandhedsvidne om Mavis’ motiver.
Postulerede reaktioner og uforløst slutning
Lyder det overtydeligt, er det dog også det modsatte: Der er ingen indfølte (bort)forklaringer på Mavis’ himmelråbende egoisme eller skoletidens grumhed – nogle mennesker er bare lede!
Dén befriende illusionsløshed gav Reitman og manusforfatterinden Diablo Codys samarbejde et gennembrud allerede med ’Juno’ og borer nu igen ind til ubehagelige sandheder, Hollywood aldrig ser.
Så må man bære over med en del postulerede reaktioner og en ret uforløst slutning.
fortsæt med at læse
