En magtkamp mellem to Talmud-forskere ved det hebraiske universitet i Jerusalem.
Det lyder umiddelbart som en noget tør og akademisk smal ramme for en biograffilm, men bag det minimale ydre drama ligger et større familiedrama, hvor alle marginaler tæller.
De to Talmud-forskere er nemlig far og søn, og faderen har aldrig oplevet den succes, sønnen nu oplever.
»En mand kan misunde alle undtagen sin søn og sin elev«, siger faderen på et tidspunkt, men i virkeligheden er han slemt ramt.
Overflødig forskning
Faderen, Eliezer Shkolnik (Shlomo Bar Aba), har brugt hele sin karriere på at bevise sin påstand om, at der i middelalderen fandtes en anden version af den jødiske lærebog Talmud.
Gennem årtier studerede han de tusindvis af forskellige versioner ord for ord for at finde belæg for sin påstand – kun for at få det hele spoleret, da en kollega fandt selve originalversionen i sin helhed og dermed overflødiggjorde al professor Shkolniks forskning.
Den gamle og den nye skole
Hans søn, Uriel Shkolnik (Lior Ashkenazi), har valgt en mere populær tilgang til forskningen, han vinder hæder og er elsket af alle, mens faderen er indebrændt og bitter.
Den gamle skole må vige for den nye, så at sige, og den eneste bedrift, faderen kan trøste sig ved, er, at han nævnes ved navn i en fodnote hos en af fagets store forskere.
Alt dette ser dog ud til at vende, da professor Shkolnik senior efter mange år i glemslen bliver indstillet til den prestigefyldte Israel-pris – men hvilken professor Shkolnik var det egentlig, der skulle have prisen?
Filologisk krimi
Israelske Joseph Cedars ’Footnote’ er fortalt med veloplagt spidsfindighed med baggrund i et så velskrevet manuskript, at man fryder sig.
Den er sprogligt præcis, visuelt opfindsom og rørende i sin menneskelighed, da sønnen forsøger at redde sin far fra den totale ydmygelse.
Helt i emnets ånd er det da også de sproglige spor, der afslører ham, da filmen nærmest udvikler sig til en filologisk krimi.
Men først og fremmest er ’Footnote’ en familiefortælling om en far, hvis intellektuelle stolthed (og familiefreden!) kun kan reddes, hvis hans søn giver afkald på det selvsamme.
Metaforisk klang
Skønt filmen udadtil spiller som en farce (og det lidt for meget), mærker man alvoren bag komedien, og magtkampen mellem far og søn er næsten bibelsk i sin renhed.
Med filmens geografiske hjemsted in mente kan fejden mellem nære kolleger og familiemedlemmer ikke undgå at få en metaforisk klang.
Scenen, hvor de akademisk lærde mødes i et alt for lille rum og kommer op at slås, virker som et billede på tilstanden Israel: alt for stærke følelser på alt for lidt plads.
Professor Shkolnik seniors overlevelsesstrategi med at tage hovedtelefoner for ørerne for at lukke omverdenen ude er i Cedars verden heller ikke just nogen virksom metode for at sikre (sjæle)freden.
Og sådan kan en meget lille film åbne op for mange store fortællinger.
fortsæt med at læse
