Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Melancholia. Kirsten Dunst er med i von Triers film, der får dansk premiere 26. maj - efter Cannes. PR-foto

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Filmredaktør: Sømmet i bund til Cannes

Selvfølgelig kom Lars von Triers film om verdens undergang med til Cannes.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

For første gang siden det vilde dogmeår 1998 er der to danske instruktører med i hovedkonkurrencen i Cannes. Nu som dengang er Lars von Trier den ene af dem.

Den danske Cannes-darlings nye værk, ’Melancholia’, om verdens undergang som familiefilm er som ventet udtaget til at dyste om Guldpalmen.

Debut Mere overraskende er det, at Nicolas Winding Refns amerikanske spændingsfilm ’Drive’ også er udtaget. Det er første gang, ’Pusher’-instruktøren er inviteret med i det fineste selskab. LÆS OGSÅLæg dertil, at Frederikke Aspöcks spillefilmsdebut, ’Labrador’, som en af kun fire film er udvalgt til en ’special screening’. Aspöck fik i 2004 sin kortfilm ’Happy Now’ vist i Cannes, hvor den vandt Cinefondation-prisen. Dermed betragtes hun som en af Cannes-festivalens ’egne’ opdagelser. Der er én mulig konklusion: Efter Golden Globe og Oscar til ’Hævnen’ og nu med torsdagens offentliggørelse af programmet til den kommende Cannes-festival er krisen i dansk film godt og grundigt afblæst! Alle alarmer blinkede Det er næsten surrealistisk at tænke på situationen for mindre end et år siden. Dengang svigtede publikum dansk film i stor stil. Alle alarmer blinkede rødt på bundlinjen. Det blev næsten overset, at flere af de danske film i biograferne faktisk var ret gode.

Man manglede bare en ’traktortrækker’ til at hale de smallere film med frem i lyset. Så kom ’Hævnen’ og bagefter kom ’Klovnen’, og nu skal man være døv og blind for ikke at vide, at dansk film – igen – er en succeshistorie! Mindre end et år efter krisesnakken er alt nu lyst og lykkeligt i dansk film. Ikke siden Dogme 95 har dansk film stået så stærkt internationalt.

Ikke siden Dogme 95 har dansk film stået så stærkt



En slags dansk fjer i hatten er der minsandten også i sidekonkurrencen Un Certain Regard. Her er den danskfødte norske instruktør Joachim Trier repræsenteret med ’Oslo, August 31st’. Trier er udsprunget af Ebeltoft Filmhøjskole, og hans debut, ’Reprise’, var fremragende.

Blandt forhåndsfavoritterne
Endnu kan man kun gisne om de danske chancer. Lars von Trier vil altid være blandt forhåndsfavoritterne i Cannes. Umiddelbart ligner Winding Refns ’Drive’ ikke en oplagt kandidat.

Filmen handler om en stuntmand i Hollywood, der bijobber som bankrøver. Man vil gerne vise amerikanske genrefilm respekt i Cannes, men de plejer ikke at vinde. Dog har ’Valhalla Rising’ og især ’Bronson’ gjort Refn til et varmt navn internationalt, så filmen med Ryan Gosling, Carey Mulligan og Ron Perlman vil under alle omstændigheder galoppere med som dark horse.

Men det er et stærkt felt, Lars von Trier og Nicolas Winding Refn skal begå sig i. Efter sidste års betænkeligt blege Cannes-festival er der i år lagt op til noget større, når det går løs 11 maj med Woody Allens åbningsfilm, ’Midnight in Paris’. I hvert fald målt på den forhåndsrespekt, der står omkring instruktørnavnene.

LÆS OGSÅ

I den helt tunge klasse finder man Pedro Almodóvar (’La Peil Que Habito’), de belgiske Dardenne-brødre (’Le Gamin au Vélo’), italienske Nanni Moretti og ikke mindst amerikanske Terrence Mallick, der omsider er blevet færdig med sin længe ventede ’Tree Of Life’. Aki Kaurismäki er med ’Le Havre’ for første gang siden ’Manden uden fortid’ fra 2002 med helt fremme, og måske bliver 2011 året, hvor tyrkiske Nuri Bilge Ceylan løber med den palme, han flere gange tidligere har kandideret til?

Gennem nåleøjet
Efter sidste års Guldpalme til Apichatpong Weerasethakuls ’Onkel Boonmee der kan huske sine tidligere liv’ er det overraskende, at kun to asiatiske film - begge japanske - er sluppet igennem nåleøjet.

Ekstremt voldelige Takashi Miike lægger næppe fingrene imellem i ’Ichimei’ med den malende engelske titel ’Hara Kiri: Death of a Samurai’. Hvad mere følsomme Naomi Kawase medbringer i ’Hanezo No Tshuki’, ved jeg umiddelbart ikke meget om.

Annonce

På hjemmebane
Frankrig stiller traditionen tro talstærkt op på hjemmebane. Men denne gang med et hold, der stritter uforudsigeligt i alle retninger.

Veteranerne Bertrand Bonello og Alan Cavalier hører normalt ikke til den absolutte elite, mens skuespillerinden Maïwen i rollen som instruktør deltager med sin tredje spillefilm, ’Polisse’. Efter Radu Mihaileanus ’Koncerten’ er der begrundede forventninger om en god oplevelse i ’La Source des Femmes’.

LÆS OGSÅ

Også USA er lidt spøjst repræsenteret. Foruden Mallick og Winding Refn er der den amerikansk-israelske Joseph Cedars ’Hearat Shulayim’. Og så er den italienske ’Il Divo’-instruktør Paolo Sorrentino draget vestpå og har lavet ’This Must Be The Place’ med Sean Penn og Frances McDormand. Engelsk film er denne gang en ren kvindesag med debut fra Julia Leigh (’Sleeping Beauty’) og comeback fra ’Morvern Callar’-instruktøren Lynne Ramsay med ’We Need To Talk About Kevin’.

Strengt og underholdende

Jeg synes, det ser ud til, at Cannes-cheferne Thierry Fremeaux og Gilles Jacob sammenlignet med sidste år har satset mere på at blande den strenge filmkunst op med mere underholdende elementer. Og her tænker jeg ikke kun på, at ’Pirates of the Caribbean: On Stranger Tides’ bliver fyret af som pauseunderholdning! Bag rattet i ’Drive’ kommer Nicolas Winding Refn drønende ind fra venstre. Som sædvanlig parat til at fyre op under alle tænkelige hestekræfter. Så må vi se, hvad juryformand Robert De Niro og hans team siger til et møde med dansk film med sømmet i bund og kursen sat mod verdens undergang.

Læs mere:

Thomas Thorhauge

Notater om nysgerrigheden (og nysgerrighedens betingelser)

Thomas Thorhauge

Werner Herzog + Joshua Oppenheimer i samtale:  Film skal efterlade dig stakåndet. Ekstatisk. Flyvende.

Thomas Thorhauge

Ruben Östlund og Janus Metz i filmsamtale:  Krig, terror, medier og mænd (Udramatiske udsagn om en højdramatisk tid)

Thomas Thorhauge

Mads Brügger + Christoffer Guldbrandsen i samtale:  Dokumentarismens grænser og metoder

Thomas Thorhauge

Portrætter af mod og moderne liv

Thomas Thorhauge

Er der et rumvæsen til stede?

Thomas Thorhauge

Virkelighed er virkelighed er virkelighed. Er fiktion

Thomas Thorhauge

Til døden, med håb om forløsning

Thomas Thorhauge

»Lige der mellem fortiden og fremtiden«

Thomas Thorhauge

»En syvårig kan taste navnet på en tilfældig pornoskuespiller og se mangedobbelt penetrering«

Thomas Thorhauge

Gysmesteren siger det: Børns empati er i frit fald

Da Schrader mødte Bresson:   »Man har vænnet publikum til film, hvor man viser alt. Det er frygteligt. Hvis jeg ikke kan få folk til at gætte, hvis jeg er tvunget til at vise alt, er jeg ikke interesseret i at arbejde«

Thomas Thorhauge

Mester-dokumentarister i samtale:  Jeg har et skema for alle de film, jeg vil lave i mit liv. ’Kapitalen’ bliver min sidste

Filminstruktør Tobias Lindholm forføres af May el-Toukhys nye film:   I ’Dronningen’ hepper jeg i lang tid på, at Trine gør det, hun gør. Lige indtil hun gør det

Hjernerne bag 'Arvingerne' og 'Herrens veje' i samtale:   »Pludselig opdagede jeg, at mange af mine fortællinger kommer ud fra totalt undertrykt raseri. Sådan noget helt tungt, mørkt noget«

'Sex and the City'-stjerne møder dronningen af arthouse-film:  Vi gider ikke bare spille nogens mor!!

Instruktør bag Jackson-dokumentar:   Seksuelt misbrug af børn udført som grooming føles ikke som voldtægt. Grooming føles som kærlighed

Samtale om selvmord:  »Livet bliver aldrig perfekt. Man får ikke 12 hver dag, og vi skal finde nogle værktøjer, så vi kan leve med, at nogle gange har man det skidt«

Oscarvinder i samtale med sit store idol:   »Den måde, du strukturerer dine film på, virker meget provokerende på mig«

Dans i film:  Solodansen skaber et sjældent intimt rum i filmkunsten

Amalie Langballe:   Katte på film repræsenterer det fremmede, det frie og det farlige

Mads Mikkelsen om stranden i film:  Her findes den utopiske frihed

Peter Schepelern om trapper på film:  Skal du op eller ned? Leve eller dø?

Psyko­ananalytiker Tine Byrckel:   Næsten ingen, jeg kender, har set Lars von Triers klitorisscene

Eva Tind om adoption på film:   Barnet bliver ikke givet væk i kærlighed, men i modstand

Regn i film:  Den største kliché har en lang og kompleks historie

Kvindens begærlige blik:  Nu kigger kvinderne tilbage

Filmskaber Sebastian Cordes:  Nogle gange kan ventetid på film være nerve­pirrende og elektrificerende

Lars Movin om farver på film:   Filmisk alliance udløste usædvanlig teknik, som gav begrebet farvefilm en ny betydning

Migranter i film:  De afrikanske instruktører viser os migranternes historie fra deres egen synsvinkel

Essay:   Vinden er film­kunstens poetiske urkraft

Essay:  Det foruroligende hotel

Når mænd går på toilettet i film, er der en mening med det:   Mænd afslører deres sande jeg, når de vises med bukserne om anklerne

Bondeknold og filmstjerne:  Kartoflen er forbløffende udtryksfuld i film

Essay:  Tårer på film betyder kontroltab og spildte muligheder

På film er et hul ikke bare et hul:  Laura Palmers mor fjerner sit ansigt og viser et uudgrundeligt hul