Er 'Killer Joe' årets ondeste eller sjoveste amerikanske film? Juryen er stadig ude. Måske tør den ikke komme ind. Hvis man regner med, at en kunstner bliver mere mild og god med årene - hvilket stort set alle gør, fra Renoir til Kurosawa - har man ikke taget den nu 77-årige William Friedkin i ed. LÆS OGSÅ'Operation Argo' er ren filmisk magi der hylder humor og intelligens Manden, der for 40 år siden skabte den chokerende, gotiske 'Eksorcisten' og den suverænt velsmurte og naturalistiske 'French Connection', har med 'Killer Joe' lavet en snerrende, galgensorthumoristisk, diabolsk komedie om en håndfuld ekstremt usympatiske landlige rednecks, der begiver sig ud på et spring fra 100-meter-vippen og ned i et skummende hvirvelstrøm af bærme. Kun én film i min nyere erindring, Ole Bornedals 'Fri os fra det onde', bevæger sig helt derud. Fra spillegæld til lejemord Storebror (Hirsch) har en spillegæld, så han hyrer - i ledtog med sin far (Haden Church) og dennes nye kone (Gershon) - en strisser, der dobbeltjobber som lejemorder (McConaughey), til at dræbe sin mor, så han kan score hendes sølle lille livsforsikring. Lejemorderen tager imod et kontant forskud i form af familiens tilbagestående lillesøster, og derfra går alt yderligere ned ad bakke. LÆS OGSÅSkørtejæger får spøgelser på nakken Den aldrende Friedkins stil er så ekspressiv og dynamisk som nogensinde. Første glimt af Gina Gershon er af hendes behårede kønsorganer, temmelig tæt på! Filmen er grum at se på, den har nogle voldsexcesser, man sent glemmer, og en oralsexscene, der trodser enhver beskrivelse. Friedkins uhæmmede vellyst Men dens kynisme er værre endnu. Og allerværst, vil mange tilskuere synes, er den uhæmmede vellyst, Friedkin serverer sin historie med. Han elsker at smide disse ubærlige karakterer i hovedet på os, fryder sig i forventningen om vore bortvendte ansigter. Og skuespillerne hygger sig overordentligt. Thomas Hayden Church som faderen er et studie i forbløffelse, og Matthew McConaughey, den bevisligt fremragende skuespiller, hvis karriere var ved at sande til i andenrangskomedier, er i det seneste biografår vendt frygtindgydende stærkt tilbage, og hans tilbageholdenhed som Killer Joe er et mesterstykke. LÆS OGSÅ'Kidd Life' er en tankevækkende film om Danmarks lille popkatastrofe I lange episoder er det faktisk ham, vi holder mest af, fordi der trods alt ligger et rationale bag, fordi han er i stand til at overskue situationen og få det bedste ud af den. Eller ja: 'det bedste' og 'det bedste'. I tilfældet 'Killer Joe' er 'det bedste' et støvletramp i fjæset. Alt er relativt.