At klodens naturlige kredsløb af grundstoffer er kostbart for os alle, ved hvert barn i disse drivhus-år: Rovdrift på naturen er røveri fra kommende slægtled, og rydder man regnskoven, snapper kloden efter ilt.
Her gælder det samme de 'trøfli-træer', hvis kroner engang kunne bearbejdes til det fleecelignende kunststof thneed. Men så blev de fældet, for at man kunne bygge en hel by af thneed, Thneedville.
Her bor pubertetsenergiske Ted med sin mor og mormor, mens byens matador - en Kurt Thorsen-lignende tumling med japansk kasserolleklipning - er den skrupelløse ejer af iltmonopolet O'Hare Air. High school-silden Audrey længes efter rigtige træer, så Ted vover sig ud af byen for at finde et frø.
I ødemarken møder vor lille helt eneboer Once-ler (= éngangsforbrugeren?), der i sin tid fældede trøfliskovene og nu fortæller om sit møde dengang med Lorax, et lavstammet, æggeformet og orangefarvet væsen med dyb stemme og gyldenblond moustache: skovens beskyttende ånd.
Neonfarvet candyfloss
Lorax måtte give op over for Once-lers grådighed, men nu angrer eremitten, og han har gemt det sidste trøflifrø. Nye træer truer jo O'Hares gesjæft, men gæt selv, om han kan besejre skønne Audrey, kække Ted og hans grumme gæve bedstemor!
Dr. Seuss havde enorm succes med sine børnebøger, og senest i 2008 blev 'Horton og støvfolket Hvem' til animationsfilm med samme producent som 'Lorax'.
Den særegne blanding af beslutsom enfold, grotesk humoristiske skabninger og demonstrativ økomoraliseren er nu også begejstret 3D-animeret - men inklusive den indbyggede svaghed: noget mærkeligt gemacht, et søgt og kunstigt forsvar for ... det naturlige.
Når f.eks. klodens truede oxygenkredsløb og 'ægte' træer (modsat byens batteridrevne 'træer' med fjernbetjent årstidsvalg) repræsenteres af plastiklignende trøflitræstammer med kroner af neonfarvet candyfloss... ja, så ligner det mere en fantasi, der er faret vild i sig selv.
FACEBOOK
fortsæt med at læse
