Under Islands kølige overflade bobler det jo af varme nok til vulkaner og geysere, og det er lidt på samme måde med pedellen Hannes, hvis selvværd får et grundskud med pensioneringen.
Alt brokker han sig over, og selvmordsplaner har han i denne selvskabte ensomhed. De voksne børn og barnebarnet skyer den gnavne rad, men hans kone, Anna, er tålmodigheden selv.
Først da hans lille fritidsfiskerbåd springer læk, får han livet kært igen og når lige at være lidt sød ved Anna, før også hun rammes af motorstop i form af en hjerneblødning, og nu er alt forandret.
Trods børnenes protest vælger han selv at pleje den lammede, umælende kone hjemme. Han finder sågar et fællesskab med barnebarnet i reparationen af fiskerbåden. Fra urimeligt krævende og utaknemmelig ændres han til uendeligt givende. Men også dét ud over de gængse grænser ...
Kærligheden udholder alt
35-årige Rúnar Rúnarsson (instruktør fra Den Danske Filmskole, årg. 2009) spillefilmdebuterer med fin livspoesi og uforsagt realisme med ’Volcano’, der også har dansk producer (Thomas Gammeltoft) og hypersensitiv klipper (Jacob Schulsinger).
Filmen deler tema med kortfilmen ’Sidasti bærinn’, hvis fortælling om to gamles sidste dage ude på gården allerede i 2006 skaffede Rúnarsson en Oscarnominering og talrige festivalpriser. Og lyder det af lidt smal hverdagsrealisme, er det både rigtigt og forkert.
Nok kan katastrofen hver dag ramme os alle og vende op og ned på alt. Men det er ikke hver dag – eller bare hvert år! – man ser det så intenst, tæt og modigt fremstillet mellem to gamle mennesker, skuespillerne Theódór Júliússon og Margrét Helga Jóhannsdóttir.
Ømheden mellem de gamle kroppe i utilsløret forfald bliver vidnesbyrd om den livserfarne kærlighed, der udholder alt. Og bliver en gave.
fortsæt med at læse
