Faustas perler’ er noget så sjældent som en peruansk film i de danske biografer, og alene sjældenheden vækker nysgerrigheden, ligesom filmens første scene lover godt. Det hele begynder med et mørklagt billede tilsat lyden af en sprød kvindestemme, der synger om sine ubarmhjertigt barske oplevelser. Så blændes der op for billedet, der hører til sangen:
En ældre kvinde ligger i sin seng og synger om dengang, hun blev massevoldtaget og tvunget til at gøre unævnelige ting under borgerkrigen, mens hendes ufødte datter lå inde i maven.






























