Kun en måneds tid efter Craig Franks danske animationsfilm om dusørjægerne ’Jensen & Jensen’ kommer her endnu et resultat af det nybrud i digital animationsteknik og ugenert drengerøvshumor, som animationsstudiet A. Film indledte med ’Terkel i knibe’ (2004) og ’Rejsen til Saturn’ (2008).
Også Christoffersen og Vestbjerg aflagde deres svendestykker dér og lancerer nu i Einstein Film – sammen med manden med firmanavnet – deres vittige og velturnerede beretning om ’Ronal Barbaren’.
Som titlen antyder, lyder filmens recept: »Hvis nu Barbaren Conan havde haft humor ...«. Eller hvis i det mindste forfatteren Robert E. Howard bag pulp-romanerne og tegneseriebarbaren, eller Arnold Schwarzenegger i 1980’ernes bodybuilderfilmversion, havde haft humor nok til et selvironisk blik for den enfoldige selvfedme over bulende bøffer, stålsatte balder og glinsende kropsolier.
En flok poserende narcissister
Babarerne i Ronals stamme er en flok poserende narcissister, som er verdens stærkeste takket være blodet fra den ædle forfader Kran, der fældede verdensmonsteret Zaal med sit sværd. Kun én er en splejs: Ronal selv. Så ham kasserer mørkets fyrste, Volcazar, fejlagtigt under sin indfangning af alle barbarer i et forsøg på at genvække Zaal og dele magten med ham.
Det efterlader Ronal som barbaren, der må redde verden igen. Vejledt af et gnavent orakel får undermåleren efterhånden tre ledsagere: Alibert, en sexfikseret skjaldelærling med 2. g-diktion. Skjoldmøen Zandra, et stridbart sidestykke til Røde Sonja fra Conans hjemegn.
Og Elveren Elric, en bleg afskygning af albino-superhelten af samme navn fra 1960’ernes barbarblade. Sammen er de firkløveret, der søger forfaderen Krans sværd, som Ronal er kaldet til at svinge.
Før den sidste, flot animerede kamp må holdet gennem de mandgale amazoners land, hvis dronning låner brystmål og stemme af Gitte Nielsen (der jo faktisk spillede Red Sonja for godt 25 år siden). Det eneste organ, Ronal fik styrket af forfaderens blod, er heldigvis det mellem benene. Og mellem ørerne er han nu også bedre udrustet end sine olierede stammefrænder.
Imod alle odds
’Ronal Barbaren’ er kort sagt en quest for undermålere, imod alle odds, og det er jo hverken originalt i den århundredlange eventyrtradition eller på det ny årtusinds animationsmarked, hvor selvpunkterende mytesatire er standard siden ’Shrek’.
Men selv om Einstein Film ikke ligefrem præsenterer en ny relativitetsteori, er deres animationsteknik (bortset fra den traskende gangart!?), effektive dramaturgi og vittige dialog så veldoseret og integreret, at resultatet alligevel er mere internationalt konkurrencedygtigt end ’Jensen & Jensen’s dusørjagt med dens lokalt danske og ret grove løjer.
LÆS ANMELDELSE
Med ’Den kæmpestore bjørn’ og ’Orla Frøsnapper’ i årets første halvdel er vi nu oppe på fire nye danske animationsspillefilm alene i år. Imponerende! Hvis dansk animation kan bevare kvalitetsniveauet og spredningen i tematik, tonefald og aldersmålgrupper. Og hvis bare nogle af filmene når det internationale marked. Og hvis og hvis og hvis ...
Ja, så kan en splejset nation måske også klare sig i en verden af multinationale monstre – ved hjælp af selverkendelse, målbevidsthed, opfindsomhed og uforsagt humor.
fortsæt med at læse
