Dansk animation er teknisk og kunstnerisk på forkant – og kvantitativt i vækst – i disse år i takt med den globale markedsudvidelse for digitale billeder.
Og et af de største potentialer de kommende år ligger utvivlsomt i at skabe animationsfilm for nye voksengenerationer, der har fået digitale billedstandarder ind med børnehavens letmælk.
LÆS OGSÅ Anmelderne: Bøvsen og Pia Kjærsgaard-dominatrix er for plat
Alene af den grund går man ind til ’Jensen & Jensen’ med spænding: Dansk animation i fodsporene på de tabuoverskridende ’Terkel i knibe’ og ’Rejsen til Saturn’, en tegnefilm forbudt under 15 år.
Desværre går man – i hvert fald en tegnefilmbuff på min overmodne alder – skuffet ud igen efter en i lange passager ulidelig oplevelse af pinlig drengerøvskomik.
Overdrivelse fremmer forståelsen
Vejen til sandheden går gennem overdrivelsen, hævdede det profetiske multigeni William Blake ganske vist for to hundrede år siden, og jeg kan ikke udelukke, at ’Jensen & Jensen’ engang vil stå som et nyt skridt på den kunstneriske sandheds vej.
Overdrive gør den, som al satire, med en ikke ueffen dystopi-skitse af Danmark anno 2019:
Grådigheden har smidt det sidste slør, afskaffet parlamentarisme og retsstat og erstattet regeringen med Danmarks-Bankens bestyrelse. Til en start jævnes Christiansborg med jorden: »Godt vi kom af med det gamle lort!«.
Arbejdsløsheden er eksploderet, og i deres fritid passer rockerne politiets arbejde, som bl.a. består i at udsætte dårlige betalere for SA: Samfundsbestemt Aflivning! Indfangning af ofrene er overladt til dusørjægere.
Happy-go-lucky-lemmedaskeren Jimmy Jensen har selv en dusør på sit hoved, og bror Bjarne, der ellers er mere samvittighedsfuld, er håbløst bagud med børnepenge til lille Mikkel.
I en rystende scene holdes far og søn fra hinanden, først af betalingsautomaten ved det glasbur, hvor børn opbevares om dagen – og så af drengens skræmmende kødbjerg af en mor med krav om kontant afregning.
Løber løbsk
En milliondusør er brødrenes sidste chance, og så går den vilde jagt på landets største forbryder, Milo, og hans håndlanger, dværgen Lange Jan, ned til EU, til pavens dobbeltseng i Vatikanet, så til en fjern fåregræsgang på Balkan.
Og endelig retur til brødrenes bodegamutter, der slår Dalton-brødrenes ophav i selvbjergende råhed.
Skrap samfundssatire altså, mildnet med bodegaudgaven af broder- og far-søn-kærlighed? Speed-versionen af ’Olsen-banden’ og ’Øbberbøv’, en animationspendant til ’Klovn’?
Jo, sådan er det tænkt, men det løber løbsk. For er maskingeværmassakrer eller heroinsnifning egentlig morsomt i sig selv? Er det uforfalskede kvindehad i vrængbillederne af mødre morsomt? Og er det sjovt atter at fremstille katolske præster som pæderaster, oblater som psykedelisk bagværk og paven selv som en angerfuld bollefrederik?
Er frit løb for fordommene ikke mest morsomt, når det udspringer af menneskekærlig varme? I stedet for at drukne i drengerøvsfilmens erstatning for komik: bøvsen, kondomfedteri, ufrivilligt fåreknepperi osv. osv.?
Skarpt design
Og så alligevel tre hjerter – fordi filmens tempo er så godt, når det ikke løber løbsk.
Fordi dens design er overbevisende og gennemført – mere kantet og skarpt end i ’Terkel’ og ’Rejsen til Saturn’, men med samme prisbillige in-between-teknik. En slags billigudgave af det i Pixar-filmen ’Up’ – hvis ballonfart der faktisk er en sjov hilsen til i forbifarten.
Og så fordi en del drengerøve fra ca. 15 til 45 (men jo langtfra hele den befolkningsgruppe, heldigvis!) her får en dansk film at grine ad.
LÆS OGSÅ Dansk film vender fiasko til triumf
Der er faktisk morsomme glimt i ’Jensen & Jensen’. Men også de kan overdrives, en raketdrevet cykeljagt på det rullende EU-hovedkvarter – hele bygningen på hjul undervejs fra Bruxelles til Strasbourg – bliver f.eks. akkurat lidt for lang.
Ligesom helheden: Det målbevidste forsøg på at være forrygende fræk og fornøjeligt fordomsfuld ender med især at være ... forstemmende.
fortsæt med at læse
