'Only God Forgives’ er et thailækkert og prætentiøst voldsorgie.
Filmen understreger, at Nicolas Winding Refn som filmskaber er en genrebevidst og genrefornyende billedmager.
LÆS OGSÅ The Guardian giver topkarakter til Refn
Som desværre også kan stille sig tilfreds med at lave banale historier pustet op til noget, der skal illustrere grundlæggende sandheder om den menneskelige tilværelses meget blodige alvor.
Kultfilmenes rækker
Når Winding Refn som i ’Drive’ skaber figurer, man kan engagere sig i, finder de to sider hinanden i noget voldsomt godt.
Men ’Drive’ var nærmest en popsang sammenlignet med den dystre ’Only God Forgives’.
Refn: »Jeg har en meget mørk side, som jeg er nødt til at uddrive«Et brutalt, mareridtsagtigt drama fra Bangkok, hvor filmens figurer kun er højtravende skygger i tropenattens neonmulm og mørke. Med ’Only God Forgives’ træder Winding Refn resolut tilbage i kultfilmenes rækker.
Kræver blodhævn
Ryan Gosling spiller den amerikanske narkobagmand Julian, der også driver en thaiboksehal.
Da Julians storebror Billy bliver banket ihjel efter at have slagtet en ung thailandsk pige, åbenbares ’Only God Forgives’ som et aparte familiedrama. Julians grufulde moderdyr spillet af Kristin Scott Thomas ankommer til Bangkok og kræver blodhævn for sin førstefødte.
Anmelderne: Refn har ikke en kinamands chance for at vinde GuldpalmenMålet er en mystisk politimand, som med sit rageknivskarpe sværd leverer spektakulær selvtægt. Også i ’Only God Forgives’ straffer og straffes mænd i en endeløs cirkel af blod og død.
Temaet kaster intet af sig
Winding Refn dyrker endnu en gang med makaber opfindsomhed voldens mystique, men den fornemme billed- og lydside matches ikke af et tilsvarende interessant indhold.
At alle de involverede har et stort eller lille barn, de skal beskytte i en brutal verden, er et tema, som kaster absolut intet af sig.
LÆS OGSÅ Bravoråb og udvandring: Refns Cannes-film deler vandene
Til gengæld giver det Kristin Scott Thomas anledning til at affyre filmens to-tre befriende morsomheder.
Mindre befriende er de endeløse scener i lange, rødt pulserende korridorer, som i en stemningsmættet og temmelig hovedløs film ikke særlig subtilt antyder, at Julian ikke kan komme tilbage til moderskødet hurtigt nok.
fortsæt med at læse
