Luke (Ryan Gosling) er motorcykeldjævel i dødsdromen i et omrejsende tivoli. En vovehals med dødsforagt og intet andet at leve for end publikums applaus.
En aften er cirkusset tilbage i byen Schenectady i den nordlige ende af staten New York, på alle måder langt fra Manhattans bright lights. Luke har været der før, og sidst havde han en affære med den smukke servitrice Romina (Eva Mendes).
LÆS OGSÅ
Da Romina dukker op for at se ham igen, øjner han chancen for en romantisk genforening, men det, hun ikke fortæller ham, er, at hun i mellemtiden har født hans søn.
Da Luke hører om det, beslutter han at forlade tivoliet og blive i Schenectady for at forsørge sin søn. Pludselig er livet ikke ligegyldigt længere. Imidlertid er Romina ikke interesseret i at have ham i sit eller sin søns liv, hvor en ny mand for længst har indtaget rollen som far.
Dømt til undergang
Det ligner i høj grad en rolle, Ryan Gosling har spillet før, nemlig den tavse stuntchauffør i Nicolas Winding Refns 'Drive', men han spiller den godt.
Allerede i filmens flot udførte indledning, hvor introteksterne vises hen over Goslings brede skuldre, mens kameraet vandrer i hælene på ham fra skurvognen til cirkusteltet, bebor man som tilskuer hans figur og lever sig ind i hans sindstilstand.
Han er en mørk maskine af indestængt vrede og patos, dømt til undergang - eller som hans ven senere siger til ham: »Hvis du kører som lynet, vil du styrte med et tordenbrag«.
LÆS OGSÅ
Men historien om Luke og lille nyfødte Jason, som sønnen hedder, er kun den ene af de tre akter i 'The Place Beyond the Pines', der har så meget at fortælle, at den næsten drukner sig selv. 140 minutter er lang tid, men den tunge konstruktion, Derek Cianfrance har bygget op under sin film, mister aldrig sit momentum.
Dels er skuespillet stærkt, dels holder Cianfrance filmen i kog ved hjælp af righoldige billeder, der veksler mellem brede panoramaer og håndholdt nerve, og en overraskende lydside med et alsidigt soundtrack, der spænder fra Arvo Pärt til Bon Iver med den tidligere Faith No More-forsanger Michael Pattons kompositioner til at binde hele herligheden sammen.
Fra en generation til den næste
Filmens anden akt begynder, da vovehalsen Luke begynder at røve banker sammen med mekanikervennen Robin (en fremragende Ben Mendelsohn) for at tjene hurtige penge til Romina og Jason.
Det er dømt til at gå galt, da hans vej krydses af den uerfarne betjent Avery Cross (en sjældent nedtonet Bradley Cooper) på en måde, der får betydning ikke bare for de to mænds skæbne, men også for den næste generation.
'The Place Beyond the Pines' er betydningen af byens indianske navn Schenectady, og særligt to scener giver titlen mening.
I den ene skal Avery Cross redde sit eget liv, i den næste er det sønnernes skæbne, der er på spil. De spilles af henholdsvis Emory Cohen og Dane DeHaan, og sidstnævnte leverer en frygtindgydende god præstation fuld af frustration og utæmmet temperament.
Selv uden at kende sin far er han ramt af samme dødsdrift, som om blodet farer som motorolie i hans årer, og filmen sætter spørgsmålstegn ved, om man nogensinde kan løbe fra sit blod, uanset hvor hurtigt man drøner af sted.
Originalt manuskript
'The Place Beyond the Pines' er amerikanske Cianfrances tredje spillefilm.
Hans foregående film 'Blue Valentine' (2010) havde også Gosling i hovedrollen, men her får han kamp til stregen af Cooper, der spiller helt stille og nuanceret i rollen som mønsterjuristen, der til alles overraskelse beslutter at blive betjent blot for at opdage, at korpsånd rimer på korruption.
En 'Serpico'-lignende historie, der ganske vist er set før, men som her udspilles meget fint med stærke birollepræstationer af Rose Byrne som Averys hustru, Jennifer, og Ray Liotta som den erfarne kollega.
LÆS OGSÅ
Man skulle tro, at 'The Place Beyond the Pines' med sit store drama om fædre, sønner og nedarvet synd var en romanfilmatisering, men faktisk er filmen lavet over et originalt manuskript af Cianfrance, Ben Coccio og Darius Marder.
Den ambitiøse fortælling imponerer, men det er mindst lige så meget filmens mørke, rugende stemning, der gør indtryk; de rå, håndholdte sekvenser, når det spidser til rent dramatisk, og de rolige, men foruroligende glidende kamerature langt ude i skoven, hvor både billed- og lydside sender tankerne i retning af 'Twin Peaks'.
fortsæt med at læse
