Nyt er det jo ikke at bruge menneskekroppen som 'vært' for indtrængende body snatchers fra rummet, men her er det koblet med ung dobbeltkærlighed i Stephenie 'Twilight' Meyers romanaftapning.
Melanie bliver vært for Wanderer, en af de alien-vandresjæle, der opsporer rummets ubeboede værtsemner, og som har overtaget og sat skik på Jorden.
LÆS OGSÅ
Men påvirket af Melanies usvækkede livskraft flygter de/n og accepteres, nu som Wanda, af de få overlevende mennesker i en modstandslomme ude i New Mexicos ørken, bl.a. Melanies kæreste, Jared, lillebror Jamie og onkel Jeb. Men så går Wanda-delen selv hen og forelsker sig i den unge modstandsmand Ian - en doubledate med kun én krop til to piger!
Heldigvis tilhører kroppen Saoirse Ronan ('Soning', 'Lovely Bones' m.fl.), hvis usædvanligt rene profil redder filmen mindst ét helt hjerte, mens William Hurt som onkelen lige redder det andet med sin velgørende distance.
LÆS OGSÅ
Seeker, Melanie/Wandas forfølger nr. 1, er til gengæld, i Diane Krugers mopsede kølighed, mindre interessant end hendes forkromede Lotus model Evora. Dilemmaet mellem menneskers mangelfuldhed og de fremmedes topeffektive (men totalitære) velfærdsstat ofres der ikke dybe tanker på.
Og i stedet for potentielt interessante biokemiske teorier (nu vi er i sci-fi-afdelingen) får vi bare den oldgamle dualisme mellem sjæl og krop, med rummets vandresjæle som en slags selvlysende levende alfa-totter i forkromede kapsler, med egen holistisk landingsbane her på Jord!
fortsæt med at læse
