Instruktøren og manuskriptforfatteren Martin McDonagh har skrevet en film om manuskriptforfatteren Marty, der kæmper for at få skrevet et manuskript om syv psykopater.
En metavoldsfilm! Med Woody Harrelson som sprøjtegal gangster! Hvor hyggeligt.
Man føler sig helt tilbage i 1990’erne, hvor alle slog knude på sig selv for at ride med på Tarantinos blodrøde frakkeskøder.
Det store hundetyveri
Det er svært ikke at holde bare lidt af en film med Christopher Walken og Sam Rockwell i to af hovedrollerne og med Tom Waits i en psykopatbirolle.
Colin Farrell er den fordrukne og småtbegavede manusforfatter Marty, mens Rockwell er hans skuespillerven, Billy. Men det er Walken som hundetyven Hans med den dunkle fortid, der stjæler billedet i en film om en film om stjernepsykopater, stjernenykker og hundeelskere.
Kritik Colin Farrell imponerer i lejemorderkomedieHans og Billy har en lille gesjæft kørende med at stjæle hunde og bagefter indkassere dusøren. Galt går det, da hunden, som bliver bortført, er en Psycho Killers skødehund.
Filmen holder sig opfindsomt på metasporet, og for filmnørderne er der klip med Kitano, adskillige Kieslowskier på banen og finter til alt fra Clint Eastwood og Tarantino til Kurosawa.
Ikke ueffent og ikke umorsomt. Bare så helt ubegribeligt postmoderne passé.
fortsæt med at læse



























