Et uhyggeligt råt og brutalt overfald i Moskva danner den dystre optakt til 'Putins kys'. Optrinnet blev fanget på et overvågningskamera. Det er næsten ikke til at forstå, at offeret overlever. Men det gjorde den systemkritiske journalist Oleg Kasjin og kan derfor medvirke i den danske dokumentarfilm 'Putins kys'. Gerningsmændene er endnu ukendte, men ingen af de medvirkende er meget i tvivl om, at pilen direkte eller indirekte peger på den militante fløj af Putins ungdomsorganisation Nashi. Blotlægger kynisk ungdomsorganisation ’Putins kys’ handler om Masha Drokova, som gør kometkarriere i Nashi. Den buttede og energiske Masha har som mange andre unge russere fundet begejstringen i den politiske ungdomsbevægelse, hvor man holder massemøder og bakker op om Putins nationalistiske vision om et stærkt og revitaliseret Rusland. Behovet for at føle fælles begejstring som en del af noget større end sig selv, er særlig udtalt i de unge år. Autoritære politiske bevægelser fra både det ekstreme højre og venstre har alle dage været dygtige til at spænde denne kollektive kraft for deres vogn. Da hun som 16-årig gav Putin et kindkys, blev den effektive og lidt naive Masha straks opsnappet som et PR-kup og markedsført som personificeringen af ungdommens begejstrede opbakning til Putin. LÆS OGSÅDanske film fester med Robert Redford fra i dag Oleg Kasjin og den unge oppositionsleder Ilja Jasjin er to vigtige bipersoner. De er alle tre vigtige aktører i Lise Birk Pedersens afslørende portrætfilm om Nashi. Ungdomsorganisationen, som blev undfanget af Vladislav Surkov og i lang tid ledet af Vasilij Jakemenko. Det gennemskuelige og legitime mål med Nashi er at skabe begejstret opbakning til Putin. Men filmens scoop er dens blotlæggelse af de isnende kyniske mål med bevægelsen bag den glade uniformerede facade, hvor unge mennesker opfordres til at mødes i vitalistisk fællesskab med røgfri afholdenhed, motion, popmusik og disciplin. Skræmmende genial chikane I Nashi dyrkes utilsløret et had til Putins politiske modstandere, der dæmoniseres langt hinsides enhver acceptabel grænse i et demokrati. De betragtes ikke som legitime opponenter, men perverse fjender. Der er ingen grund til at bruge fløjlshandsker over for den slags forræderisk udskud. Så for oppositionspolitikere og kritiske journalister er overfald, hadekampagner og fækalieattentater deprimerende dagligdag. Igen fanget på et overvågningskamera klatrer store klepperter op på en oppositionspolitikers bil og skider på den. Den symbolske besked er relativt forståelig. LÆS OGSÅTre danske dokumentarfilm udtaget til Sundance Pressemøder bliver udsat for grov chikane. Kulminationen på en Nashi-march indtræffer, da der nøje indstuderet bliver trampet på plakater med billeder af journalister og oppositionspolitikere. Strategien bag brugen af Nashi er skræmmende klar. I filmen interviewes fuldtidsansatte, der lever af at obstruere enhver opposition. Er der optræk til demonstration, fragter man mange tusinde Nashi-medlemmer til byen med busser i velorganiserede invasioner, så de kan besætte de torve og pladser, som er velegnede til den slags manifestationer. Hvordan kan man demonstrere, hvis pladsen allerede er optaget? En genialt enkel kæp i hjulet. Veltimet optakt til valg 'Putins kys' er ikke et demonstrativt dødskys til demokratiet. Det er bare et iskoldt bamsekram, som overflødiggør den kedelige betegnelse diktatur. At Lise Birk Pedersen ikke i bredere forstand tager stilling til Putins politik eller kommer med forkromede analyser af nutidens Rusland eller dets udenrigspolitik, gør kun kritikken af de udemokratiske metoder mere præcis og uafrystelig. Det er helt naturligt, at Lise Birk Pedersen vil fortælle sin historie med Masha som hovedperson. Filmen var tænkt som en portrætfilm om den unge aktivist, men efterhånden som Masha efter mødet med den systemkritiske journalist Oleg Kasjin kom i tvivl om sin rolle i Nashi og stillede mindre velvilligt op, skiftede projektet karakter. Det gør indimellem filmens fokus lidt flakkende. 'Putins kys' kommer til at handle mere om Nashi, mens den før så selvsikre, men nu stadig mere usikre unge pige kommer til at hænge og dingle lidt mellem rollerne som hoved- og biperson. Det er dog en lille indvending i forhold til en film, man gør klogt i at se som veltimet optakt til marts måneds præsidentvalg i Rusland. Her gør Putin comeback efter en officiel timeout et enkelt skridt ude i kulissen. Valget af Putin forventes at blive en formalitet. 'Putins kys' blotlægger én af grundene til, at det forholder sig sådan. FACEBOOK