Det er en mørk, sober og modig filmatisering af Charlotte Brontës ’Jane Eyre’, som den amerikanske instruktør Cary Joji Fukunaga har begået. Der bliver ikke leflet for Jane Austen-folket, ikke danset i de susende skørter, ikke udvekslet kokette kærlighedshilsner ved enhver given lejlighed.
Alvoren mærkes øjeblikkeligt i indledningsscenen, som viser den unge Jane (Mia Wasikowska) på desperat flugt fra Thornfield Hall gennem et blæsende britisk landskab, til hun når den unge præst St. John Rivers (Jamie Bell) og hans søstre. Herfra fortælles så via flashback Janes historie helt fra begyndelsen. Mia Wasikowska er et blændende valg til Brontës heltinde, som mangler både rigdom og skønhed og ifølge romanen er »lille og ordinær« og »fattig og ubetydelig«. Wasikowska er ganske vist ingen af delene, men hendes skønhed er af den slags, der med den rette triste midterskilning i håret og et alvorligt blik i øjnene kan gå for at være upåfaldende. Og så er Wasikowska et af sin generations største talenter – det er en fryd endelig at se hende i en stor hovedrolle.
