Som Steve McQueens ’Shame’ handler også Joseph Gordon-Levitts ’Don Jon’ om pornoafhængighed.
Men hvor ’Shame’ var en tragedie om de forkrøblede følelser bag den konstante erektion, er ’Don Jon’ en sædekomedie om forførerens forgæves jagt på det ultimative Big Bang.
En klassisk historie mindst lige så gammel som den oprindelige Don Juan-figur. Men med et par interessante nye vinkler i skuespilleren GordonLevitts debut som manuskriptforfatter og instruktør.
For det første er der pornoen på computeren, som Jon har dyrket hele sit liv. Som han ikke bare er afhængig af, men dybest set også betragter som mere ukompliceret og bedre end den sex, han dyrker med de kvinder, han som forfører nedlægger på stribe på det lokale diskotek. De giver status, men kan ikke konkurrere med det gnidningsfrie museklik.
LÆS OGSÅ »Min film handler om meget mere end bare porno«
Hjertet under bæltestedet
Moralen er selvfølgelig, at staklen skal have følelser og seksualitet til at swinge sammen. Men måske er det ikke kun pornoens skyld?
Jon prøver at lægge pornoen på hylden, da han møder sit livs drømmeskår i skikkelse af Scarlett Johansson. Barbara sælger i begyndelsen sin dyd dyrt, og det er ikke hendes eneste handelstalent.
Hun vil indrette sin perfekte tilværelse i ham. Komplet møbleret. Som manden er Jon midlet, der skal føre til målet.
En pointe i filmen er, at porno måske nok er en tingsliggørelse af seksualiteten, men at den materialistiske realisering af det perfekt indrettede småborgerlige liv i lige så høj grad kan være en tingsliggørelse af følelseslivet. I et nypuritansk samfund er porno bare mere dæmoniseret end Ikea.
’Don Jon’ er på mange måder en vellykket komedie med noget på hjerte, selv om hjertet befinder sig under bæltestedet.
Lidt vel meget moralsk tyngde får filmen, da Julianne Moore gør sin entré som den noget ældre kvinde, der giver Jon en chance for at relatere sig til en mere moden målestok end de evige ungkarles jagt på den perfekte 10’er.
Filmens svaghed er Joseph Gordon-Levitts dobbeltrolle. En anden instruktør havde sandsynligvis bedt ham om at drosle lidt ned for de italienskamerikanske manerer, når Jon er hjemme hos familien, hvor far og søn sidder i hvide ærmeløse wifebeater-undertrøjer og taler, som om de har varme gnocchi i testosteronsovs i munden.
fortsæt med at læse
