Det fyger med kugler og bomber fra især de allieredes kampmaskiner til vands, til lands og i luften.
Situationens alvor understreges af London Symphony Orchestras strenge spil og ikke mindst af generalløjtnant Kjeld Hillingsøs myndige stemme.
D-dagen 6. juni for 70 år siden nærmer sig Pascal Vuongs pædagogisk kronologisk opbyggede film om den.
Og set fra et sæde foran og under teatrets gigantiske kuppellærred er det en lille smule som at opleve de verdenshistoriske, dramatiske dage selv.
Klang af noget gammeldags og autoritært
’D-dag – Normandiet 1944’ er en fransk dokumentar lavet specifikt i såvel 2D- som 3D-version til de største lærreder rundt omkring.
Instruktøren Pascal Vuong har gjort sig umage med, at det kendte, meget beskrevne og også tidligere fiktionsfilmatiserede stof virker spændende, selv om de færreste tilskuere kan være i tvivl om udgangen på fortællingen.
Betydningen af de allieredes sejr lige netop i de dage i 1944 understreges i tydelig tale, hvilket er rimeligt nok. Andre steder i filmen kunne ordvalget med fordel have været mindre monumentalt og knap så bastant krigsretorisk, som tilfældet er.
Dokumentar tegner fint portræt af stille dreng med autismeSåledes siger Kjeld Hillingsø på et tidspunkt i sit stålfaste tonefald: »Men de allieredes styrker var blevet sande kampvognsdræbere«. Det er sikkert rigtigt. Men det klinger gammeldags og autoritært.
I denne danske udgave af filmen er Hillingsø nu i øvrigt en meget nøjagtig fortæller af, hvad der skete i de dage i »Øjropa«, som han konsekvent siger. Og han er ikke overladt til alene at bringe stoffet videre.
Forelskelse, fiktion og flotte stregtegninger
Pascal Vuong har bevidst arbejdet med adskillige filmiske genrer. Fotografi, originale breve fra soldater, franske børn og modstandsfolk, animation, grafik og spillefilmsagtige rekonstruktioner giver dynamik og variation uden at forvirre.
Ud over den kronologiske opbygning er korte, kapitelindledende sekvenser med til at skærpe koncentrationen. Når de dukker op, illustreres de af en flot folde ud-bog.
Det enorme omfang af hele den listige, kløgtige landgang i det nordvestlige Frankrig tydeliggøres via en grafisk model, der viser kystområdet, hvor faldskærmsudspringere landede, og hvor det tyske militær forsøgte at sikre dets besættelse.
Typer af fly og især køretøjer forklares med en detaljerigdom, der røber filmskabernes nørdede forelskelse i militære transportmidler. Egentlig en lidt pudsig vægtning i en film, som ikke bruger for megen tid på indbyggerne i de byer, der blev smadret.
Modstandsbevægelsens betydelige rolle formidles fint i dels fiktionsinspirerede scener, dels nogle af filmens flotte, sort-hvide stregtegninger.
LÆS OGSÅ Religionskritisk DR-dokumentar er populistisk provokation
Det virker noget overvældende, når lydsporet akkompagnerer bomberegn med udpluk af ’Skæbnesymfonien’.
På den anden side: Det var dage, der ændrede verdenshistorien, og det gik voldsomt for sig. Omkring 200.000 døde på de allieredes side alene i de dage. Og på tyskernes side var tabet af mennesker dobbelt så stort.
’D-dag – Normandiet 1944’ må være oplagt at bruge i skolernes historieundervisning.
fortsæt med at læse
.jpg)
.jpg)
