Godt timet lige her midt i påsken har DR 2 programsat den amerikanske dokumentar ’The Unbelievers’, som på dansk har fået titlen ’Du skal ikke tro, du skal vide’.

Hjemme i USA har præsidenterne tradition for at inddrage Gud i deres taler, og som filmen gør opmærksom på, betegner stort set samtlige medlemmer af Kongressen sig selv som troende. I Amerika har en film for videnskab og imod religion formentlig større mulighed for at provokere, end den ville have i Danmark.

Populistisk provokation mere end oplysende og nuanceret debat om videnskab kontra religion synes i hvert fald at være hensigten med ’Du skal ikke tro, du skal vide’.

Heri rejser to amerikanske videnskabsfolk landet, også udlandet, rundt for at reklamere for, at videnskab er sandhed, og Gud er noget bluf, som blandt andet er opstået, fordi mennesket ønsker at tro på ideen om at tro, som fysikeren Lawrence Krauss siger et af de steder i filmen, hvor han er mest interessant.

Taler videnskabens sag

Sammen med biologen Richard Dawkins leverer Lawrence Krauss en form for talkshow, hvor de taler videnskabens sag og religionens uvæsen på en populærvidenskabelig og underholdende måde med indlagte oneliners og masser af latterbrøl fra de kæmpeforsamlinger af tilhørere, de tiltrækker, hvor de kommer frem.

Problemet med ’Du skal ikke tro, du skal vide’ som dokumentarfilm er ikke kun, at instruktøren uden vaklen markedsfører Dawkins’ og Krauss’ agenda om, at tro er bullshit, selv om der ville skulle flere nuancer med om problematikken, hvis filmen holdningsmæssigt skulle have været rigtig interessant.

Det største problem ved filmen er, at den kun overfladisk berører en masse spørgsmål. I stedet for at gå i dybden med bare et eller andet flakker den videre til nye statements fra især Dawkins og Krauss, mens de to mænd fysisk flytter sig.

Urokkelige

Mentalt er de begge urokkelige. Geografisk opholder de sig i forskellige byer. Man ser dem backstage i foredragssale, om bord på fly og tog og telefonsnakkende på hotelværelser, uden at nogen af de scenarier giver mening for filmens tema.

Fængende slogans, som at »videnskaben er sandhedens poesi«, og »vi har ikke brug for en gud«, afleveres i tonefald, som om de var reklamer for et sundere liv eller et nyt køkken, hvorefter de hastigt afløses af andre overfladisk fremsagte synspunkter.

Efter den egentlige film dukker så nogle religionsskeptikere op. Eftersom rækken af videnskabstilhængerne tæller Woody Allen, Cate Blanchett, Ricky Gervais og Bill Pullman, er de væsentlige for filmen som berømtheder, der skal sælge den, men ikke på grund af det, de siger. De udtaler sig kort og ret indholdsløst. Om et ellers vigtigt emne.

fortsæt med at læse

Kanalchef om det nye DR 2's første år: »Vi er den kompetent skandaliserende kanal«