Jeg vil aldrig være nogens kone«, erklærer indiske Thulasi i begyndelsen af Susann Østigaards og Beate Hofseths portræt af hende.

På det tidspunkt er Thulasi stadig en pige i den dansk/norske film ’Født til at kæmpe’, som følger hende gennem den årrække, hvor hun bliver voksen og er på nippet til at lade sig knække af de forventninger, hun fik i fødselsgave.

Thulasi Ekanandam er en kasteløs indisk pige og anses alene derfor for at være værdiløs i sig selv.

At hun skal bortgiftes og adlyde en ægtemand, er, hvad der forventes af en pige som hende. Det er meningen, at hun i det på papiret demokratiske Indien skal blive som sin mor, der blev på samfundets bund, giftede sig og i og med indgåelse af ægteskab gav afkald på enhver form for personlig frihed og selvstændighed.

Gjort af stærkt stof

Men Thulasi har altid villet noget andet så stærkt, at hun stak af hjemmefra som 14-årig og i en årrække levede på herberger, indtil hun mødte en børnefamilie, der tog hende til sig og støttede hende i ambitionen om at blive økonomisk uafhængig karrierebokser.

Og hun er, viser det sig med årene, gjort af et stærkt og modigt stof, så det hverken lykkes bokseklubbens seksuelt intimiderende generalsekretær eller nogen anden mand at knægte hende.

Fordi instruktørerne i den delvis danskproducerede film har fulgt hovedpersonen gennem flere år og adskillige afgørende begivenheder, gør historien om hende særligt stort indtryk. Som publikum får man på den måde lov til at være med, når Thulasi udstødes fra bokseklubben, fordi hun siger nej til generalsekretærens seksuelle og økonomiske krav, og når hun bagefter lægger sag an imod ham.

Også hendes arrangerede bryllup er filmet, ligesom hendes efterfølgende brud med den jævnaldrende ægtemand, der hverken tillod hende at tjene sine egne penge eller at sende e-mails.

Rebel og rollemodel

I nogle scener har Thulasi selv indtalt filmens speak, mens andre forløb foregår live foran kameraet. Overgangene er måske ikke helt lydefri, og der smøres i hvert fald ikke for tyndt på for at opfylde filmens ambition om at skildre Thulasi som rebel og rollemodel.

Men med sin dybe selvindsigt og fokuserede insisteren på at være en selvstændig kvinde i et og alt kan den unge indiske kvinde bære fremstillingen som heltinde. Man bliver simpelt hen fascineret af og indtaget i at se hende vokse på trods af al den modstand, hun får.

Og så bliver man altså også både grundigt og godt mindet om, hvad frihed og selvstændighed er for nogle størrelser, og hvad de kan koste.

Værdier som at tjene sine egne penge, have sine egne mål i livet og ikke mindst bestemme over sin egen krop er ikke selvfølgelige for kasteløse piger i Indien. De skal tilkæmpes, og i Thulasi har filmskaberne fundet en karakter, der personificerer de kampe på en måde, så man bogstavelig talt kan høre vrede, trods, vilje og sejr synge i næverne under boksehandskerne.

fortsæt med at læse

Dokumentarredaktør: Jeg vil gerne forstå verden lidt bedre