FC Barcelona spiller lige foran ham. Han har yndlingsholdets hjemmebanetrøje på. Og han har sin storebror siddende ved siden af sig under kampen i Barcelona.
Mens det sker i instruktøren Ulrik Wivels film ’En anderledes dreng’, lyser hele Alexanders ansigt op i et langvarigt smil. Man kan så tydeligt se, hvordan han nyder at være der på et stadion med broderen, der har givet ham deres fælles rejse til Spanien i 18-års fødselsdagsgave. For nok siger Alexander Sztuk sjældent mange ord ad gangen, men han har til gengæld ansigt- og kropsprog, der spejler hans sindsstemning.
Nogle er bedre end andre til at skjule, hvordan de har det. Alexander har på det punkt ikke så meget filter. Mundtligt kan han have svært ved at uddybe sine følelser og iagttagelser. Men han har et nøgent, ærligt ansigt, der røber hans skrøbelighed og usikkerhed.
LÆS OGSÅ Indisk film er en hyldest til sanseligheden i Mumbai
Alexander Sztuk har diagnosen autisme. Ulrik Wivels film handler ikke om autisme som sådan. I respekt for autisters forskellighed er ’En anderledes dreng’ en dokumentarfilm om lige præcis Alexander indspillet gennem en tid, hvor drengen flyttede fra barndomshjemmet til bostedet Selvbo, og hvor han altså også var på ferie med sin bror.
Kropslige bevægelser
Ulrik Wivel er forhenværende balletdanser og har som instruktør siden debuten ’Danser’ fra 2000 ofte interesseret sig for noget, der foregår på en scene og udtrykker sig mere gennem kropslige bevægelser end i ord. Wivels evne til at observere et udsagn i en bevægelse er både vigtig og tydelig her i portrættet af en ordknap autist.
Kameraet ser tegnene, når Alexander først rykker uroligt med arme og fingre, dernæst finder et stykke papir og ruller det til en lille pind, inden han kommer papiret i næsen og roder rundt. Der må ikke være noget snavs nogen steder, fornemmer man. Slet ikke i næsen. Er der uro, eller hænder noget uforudsigeligt, har Alexander for vane omhyggeligt at sørge for at være ren. Også der.
LÆS OGSÅ Indisk film er en hyldest til sanseligheden i Mumbai
Sengetæppet i hans nye hjem skal ligge snorlige. Legetøjsbilerne skal stå nøjagtig på række. Og hænderne skal være helt rene, før han tager en bid af madpakken, han til daglig har med på sit ulønnede job.
Alexander ved godt, at han ikke er helt som andre drenge. Han er anderledes. Han er Alexander.
fortsæt med at læse
