0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hylemorsom film-toer malker penge-maskinen

Lord og Millers '22 Jump Street’ er mere end blot en bleg gentagelse

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
UIP
Foto: UIP

komik. Tatum og Hill veksler veloplagt mellem præcist timet komik, politisk ukorrekthed og pludselig bromantic ømhed.

Filmanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Filmanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Kan en film være en 2’er, en sequel, en gentagelse af en anden film – og samtidig kritisere tendensen til tankeløse gentagelser ad nauseam i Hollywood?

Være et emblem på selve filmbrancens kedelige idéforladthed og samtidig være fuld af morsomme ideer?

’22 Jump Street’ er en film med sin egen medfødte modsætning bygget ind i sit dna, for er der noget, filmen er, så er det et replica, og det siger den endda selv allerede tidligt i filmen, hvor politimændene Jenko (Channing Tatum) og Schmidt (Jonah Hill) får udstukket en ny opgave af politichefen: De skal gøre nøjagtig det samme som sidst, hvor de gik undercover på en lokal high school.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere