En tilsyneladende løs rundkastning af skæbner og historier er et efterhånden noget slidt greb fra den filmiske værktøjskasse. Mange fortællinger små kan stå i vejen for hinanden og personerne overskygge hverandre. Også i norsk film, der har budt på mange af den slags rammefortællinger. Men når temaet er den jul, som berører os alle, uanset om vi kan lide det eller ej, giver fletværket mening. På flugt juleaften Ikke mindst, når man fletter sine portrætter så tålmodigt og roligt sammen som Bent Hamer gør i ’Hjem til jul’. Se her er en instruktør, som tydeligvis kender alt til at gå udenfor i den kolde julenat og kigge på de andres jul. Med forundring og nysgerrighed intakt. LÆS OGSÅNorwave: Norsk film vrister sig løs af lillebrorrollen For som de implicerede personer fra den opdigtede lilleby, Skogli, er vi egentlig alle fremmede på flugt juleaften. Julen rummer ingen nåde I Levi Henriksens manuskript med velgørende skarpt blik på outsiderne møder vi blandt andre en mand, der forklæder sig som julemand for at få lov at opleve et øjeblik af denne aften med sin ekskone og børnene, drengen, der bilder sin smukke, muslimske klassekammerat ind, at hans familie heller ikke fejrer jul for at være sammen med hende, et bosnisk flygtningepar, som skal føde, en tidligere fodboldstjerne, der er blevet alkoholiker og kastes af toget på vej hjem med ordene: »Bare fordi det er jul, skal du ikke tro, at du kan køre gratis«. Nej netop. Julen i vor optik og tid rummer ingen nåde. Alligevel er der en ægte varme i spillet og de storslåede, blåtonede billeder fra den sneklædte norske natur. FACEBOOK