Som de seneste måneder har vist, skjuler katolske præster pædofili under kjolerne. Uhyggeligt. Men hvad nu hvis Guds betroede tjenere på jord ikke bare har forbudte lyster, men også behov for at suge varmt menneskeblod til sig? I den sydkoreanske mester Park Chan-wooks ’Thirst’ forvandler den opofrende præst Sang-hyun (Song Kang-ho, der også havde hovedrollen i instruktørens ’Sympathy For Mr. Vengeance’ ) sig til en vampyr, da han stiller op som forsøgsperson i et medicinsk eksperiment i håb om at finde kuren mod en dræbende epidemi.
LÆS ARTIKELAnmelderne: Vampyrfilm underholder med mord og voldtægt Den eneste måde, han kan holde sygdommen nede på uden at dræbe mennesker, er at suge fra de apparater, som forsyner patienter i koma med blod på det hospital, hvor han arbejder. En uskyldig livsførelse for præsten, der morer sig med sine superkræfter, men bestræber sig på at holde en kristen livsstil. Lige indtil han kurerer en kræftsyg ung mand og opdager, at de to var barndomsvenner. Han begynder igen at komme i hjemmet hos familiens dominerende matriark og forelsker sig voldsomt i den helbredte patients underkuede kone (sindssygt fornemt spillet af Kim Ok-vin).




























