Pletfri animationsfilm er lidt for søgt og maskinel

Lyt til artiklen

Pletfri animation, stram komposition plus rigtig morsom dialog hindrer ikke helt denne spændende og rørende venner-trods-alt-historie i også at være en lille smule skuffende – når nu den kommer fra DreamWorks-holdet bag succeser som ’Sådan træner du din drage 2’ og ’Croods’.

Udgangspunktet er noget søgt: Jorden invaderes af de små, latterlige ’bøver’, som selv er forfulgt af intergalaktiske kæmper, og så interneres menneskene i ’velfærdslejre’.

Filmatiseringen af 'Skammerens datter' har alt for meget fart på

Pigen Tip undslipper interneringen og prøver nu at finde sin mor i samarbejde (først meget nødtvungent) med en kikset og udstødt bøv ved navn Oh, lidt af en ulykkesfugl med teknisk snilde.

Vilde, sjove scener følger, men den ny, smidige animation, som gjorde Drage-film 2 sublim, kommer ikke helt til sin ret med de glatte, maskinelle bøver.

Søren Vinterberg

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her