I krig og kærlighed gælder alle kneb som bekendt, så da flinke, lidt reserverede Arnauds kammerater har narret ham ud i en brydekamp med en ung kvinde, og hun er ved at få overtaget, er man parat til at tilgive ham den nødværge at bide hende lidt i armen.
Kærlighed ved første bid, kunne filmen så have heddet på dansk, men det havde ikke lydt af krig, og dét er det.
Arnaud og Madeleine er virkelig, med den franske titel ’Les combattants’, modstandere, for flirt er ikke, hvad den krigerisk utilnærmelige Madeleine er optaget af.
Hun venter civilisationens undergang, så hun vil lære overlevelsesteknik. Punktum. Derfor meldte hun sig til brydekampen, og derfor vil hun på militær træningslejr.
Melder sig til træningslejer
Arnaud har endnu ikke noget mål i livet, men går sin ældre bror til hånde i den sydfranske kystbys trælastfirma, som de prøver at videreføre efter den nylig afdøde far.
En fin åbningsscene viser brødrene i færd med at snedkerere fatters kiste. Men firmaet skal også bygge et badehus ved en privat svømmepøl – som viser sig at tilhøre Madeleines familie.
Hun tør lidt op, da Arnaud giver hende et lift til hærens hvervekontor. Han melder også sig selv ind på træningslejren, for han er blevet interesseret i det sure, men målbevidste pigebarn.
Ny ungdomsfilm tager dig ud, hvor hjertet banker, og du ikke kan bundeI lejren går hun imidlertid helt i baglås, bl.a. fordi han som mand klarer strabadserne bedre. I protest vender han hele projektet ryggen og vandrer ud i vildnisset, og da hun følger efter, venter nogle dages rigtig overlevelseskamp i naturen, kun de to: filmens kernepassage, hvor forholdet mellem dem går fra fjendtlighed over fryd til alvorlig forskrækkelse.
Unuanceret spil
Den 35-årige instruktør har tidligere instrueret to film (’Paris Shanghai’, 2011, og ’Baba Noël’, 2012), men er stedvis ubehjælpsom eller glemsom.
Oplægget til konflikt mellem brødrene løber f.eks. med badevandet ud af svømmepølen som banalt skænderi, og enkelte scener kikser helt for ham, måske fordi det kniber med den dramaturgiske opbygning til afgørende pointer.
Om det skyldes hans personinstruktion eller skuespillernes evner, er svært at afgøre, men også deres spil er simpelthen for unuanceret til at spejle større indre følelsesudsving.
Bedst lykkes udtryksvariationen faktisk – trods surmuleriet som grundlæggende karaktertræk – for den tidligere César-prisbelønnede Adèle Hanael (f. 1989) som Madeleine, hvis sjældne smil virkelig bliver filmens få belønninger.
Som Arnaud er den tætbyggede, næsten lavstammede Kévin Azaïs (f. 1992) enten flegmatisk eller reserveret forekommende, og dét er nu lidt lidt.
Fjantede humørhop
Det er velgørende, at fransk film fortsat forsager hollywoodsk kælenhed og automatdramaturgi.
Men selv om den alvor, de to unge gennemfører alting med, i begyndelsen vækker interesse som noget helt andet end dusinkomediens fjantede humørhop, ender den styrke faktisk med i sin monotoni at være en svaghed.
Norsk instruktør undersøger livets vægt i humoristisk filmperle’Kærlighed ved første slag’ har jo, foruden sin sympatiske interesse for helt uglamourøse unge menneskers selvforståelse og livsvalg, et vist tematisk fællesskab med ’Trold kan tæmmes’.
Men når nu også dén vil være en komedie, hvor ville det så have været befriende med noget af gamle Shakespeares munterhed i den klassiske disciplin ’flirt forklædt som fjendtlighed’.
fortsæt med at læse
