Er der intelligent liv i det ydre rum – når nu det er så underrepræsenteret her på vores lille klode?

Ja, efter al sandsynlighed er der. Og når det forholder sig sådan, er det jo egentlig en indlysende idé at iscenesætte mødet mellem vores og så dette (andet?) intelligente liv. Det har alverdens science fiction-romaner, -tegneserier og -film da også for længst gjort, i reglen i form af en fri fantasi over rumvæsenernes truende udseende og adfærd.

Hvilket jo uundgåeligt ender som et måske ubevidst, men lidet flatterende spejlbillede af os selv i al vor aggressive frygt og bæven.

Det ukendte

Den prisbelønnede danske dokumentarfilminstruktør Michael Madsen har i stedet fået den originale og i egentlig forstand intelligente idé netop at vise os vores sandsynlige adfærd i tilfælde af uventede gæster derudefra. En kop Gevalia-kaffe vil jo næppe være nok, når dagen kommer.

Men hvordan udforsker man, uden selv at virke truende, et fænomen med ukendt biokemi, ukendt kommunikationsapparat, ukendte hensigter – ukendt alting?

Filmen sætter simpelthen folk med forstand på sagerne – rumforskere, adfærdsforskere, militærstrateger, en topjurist m.fl. – i den (fiktive) situation, at ’noget’ er ankommet derudefra, og at vi/eksperterne forsøger at kommunikere med det og samtidig udforske det.

Alt sammen instrueret, men ud fra eksperternes bedste faglige grundlag og derfor med fuldt ud dokumentarisk virkning: et uhysterisk, nysgerrigt selvportræt af vores bedste bud på intelligent adfærd i situationen.

Frygt for evolution

Tre forløb virker særlig stærkt: To eksperter taler direkte til ’det ukendte’ (dvs. til kameraet) og prøver at forklare vores interesser og adfærd ud fra vores frygt for at miste kontrol – med glimt af forberedelser til større militærmanøvrer klippet ind.

Det andet forløb er det mindst ’dokumentariske’, og dog: En rumingeniør iført beskyttelsesdragt går ind i rumfartøjet og mærker dér »en andethed og et nærvær«, mens han bevæger sig gennem utrolig smukke kuppelsale, biblioteker, museer og tropisk vegetation – alt sammen med glimt af den faktiske rumingeniør indklippet: Han sidder pænt stille med lukkede øjne!

Og det tredje: En Nasa-forsker fortæller ’det ukendte’/kameraet om vores blodige historie og idé om evolutionen: én livsforms udkonkurreren af en anden.

Deraf håbet om, at livet derude er en ’tvilling’ til vores – og vores frygt, at det jo nok ikke er. Som civilisation frygter vi jo at smage vores egen medicin.