En ting skiller sig ud. Ellers er alt lysende hvidguld på billederne af indlandsisen badet i sol. Selv den dekadente showpels, som unge Nuka Bisgaard forkæler sin slanke overkrop med, er helt hvid. Glamourhvid. Kun hans skulderlange paryk skiller sig ud. Nuka Bisgaard er dragqueen, og håret er hidsigt, festligt, farligt, absurd og vildt rødt.

Scenen med Nuka Bisgaard i pels, paryk og stiletter på indlandsisen er fra et af de steder i Lene Stæhrs timelange dokumentarportræt ’Eskimodiva’, hvor den unge grønlænder er på pionerarbejde: Næppe nogensinde før er der blevet poseret i stiletter på indlandsisen.

Pioner med risiko for tæsk

Faktisk er Nuka Bisgaard pioner på flere måder, fremgår det både direkte og indirekte af reportagefilmen, der distribueres af Reel Pictures og bl.a. har premiere i Nørrebros Empire Bio, hvor kunstnerisk interessante film om homo- og transseksualitet er blevet en modig del af profilen.

Nuka Bisgaard var arrangør af den første gay pride-parade i Grønland i 2010. Undervejs i handlingen i ’Eskimodiva’ er han den første dragqueen på turné nord for polarcirklen – dog ikke med ubetinget succes.

Det hænder, at interessen for hans show og hans elektroniske musik er så ringe rundtomkring i Grønlands afsidesliggende landsbyer, at han reelt må betale for at få lov til at optræde. Samtidig med at han risikerer tæsk for at gøre det.

Ved at stå ved hvem han er, er Nuka Bisgaard i disse år kraftigt medvirkende til at ruske op i fordomme om homo- og transseksuelle i Grønland. Fra sin tidlige ungdom har han fået bank for at være, som han er.

Det nævnes i samtaler, Nuka Bisgaard har med sine nærmeste, som blandt andre tæller forældrene. For nogle år siden forsøgte han at begå selvmord, fortæller han en veninde. Langtfra alt i den grønlandske overklassedrengs særlige baggrund uddybes af Lene Stæhr, der først og fremmest viser et poetisk filmet og klippet portræt af et menneske, der er en stjerne på trods af omgivelsernes modstand og sin egen tydelige sårbarhed.

Landskabet bærer billedsiden

Ikke alt i filmen lykkes. Der er scener fra f.eks. et køkken og et musikstudie, hvor billederne mangler poesien, og der er steder, hvor noget lignende sker med lyden.

Men alt – også en affære med en fan og et sygdomsforløb – vises i den prisværdigt stramt redigerede film på en måde, som er loyal over for hovedpersonen.

Det er Nuka Bisgaard og landskabet, der bærer en stor del af billedsiden.

Det er den fantastiske kontrast og overensstemmelse mellem det vildt modige menneske og den i forvejen så ofte afbildede natur, som gør ’Eskimodiva’ til en unik film fra det moderne Grønland.

fortsæt med at læse

Grønlandsbog er et nøgternt, poetisk og lidt for kort billede af landet mod nord