Bortset fra at nogen har overlevet og har kunnet fortælle historien, er det svært at få øje på nåde i ’Kajaki’, der er tæt på at være en fuldstændig rekonstruktion af nogle britiske soldaters mareridt i Kajaki Dam i Helmand i Afghanistan i 2006.
Det er en spillefilm – instruktøren Paul Katis’ første. Men den er skabt ved hjælp af krigsveteraner uden at gå på kompromis med at gengive rædslen, da nogle britiske soldater på rutinemæssig patrulje blev spærret inde i et tætpakket minefelt.
Her er ingen entydige helte, ingen Talebanskurke og heller ingen kendte skuespilleransigter til at pege på, at der er tale om fiktion.
Dansk krigsfilm indstillet til en OscarTobias Lindholms aktuelle og ellers sine steder angstprovokerende realistiske ’Krigen’ er mild og perspektivrig i sammenligning med 1:1-gengivelsen af sprængte legemesdele, smerteskrig, dødsangst og klaustrofobi i ’Kajaki’.
Mest håb er der i de velspillede soldaters stærke sammenhold. Resten er en styg konsekvens af krig.
fortsæt med at læse
