Feel good-historie om sindslidelse virker utroværdig

Lyt til artiklen

Et ordspil på ’bipolar’, altså maniodepressiv (jf. ’Silver Linings Playbook’, ’Homeland’ m.fl.), ligger bag titlen på denne debutinstruktørs velmente indieproduktion om en far med denne lidelse og eneansvar for sine to døtre.

Han er hvid overklasse, men arbejdsløs, og de tre bor i en boligblok i Boston, mens den farvede mor i halvandet år må bo i New York for at få en eksamen og dermed chance for bedre jobs og bedre skolegang til døtrene.

Mark Ruffalos uligevægtige farfigur kan minde om en isbjørn: en velmenende, kæderygende, men overgearet og selvopslugt bamse i sine ukontrollerede impulsers vold.

Lillesøster Stella er en af de herligste figurer i nyere svensk film

Forbes har sigtet efter en »morsom, sørgelig, autentisk og frem for alt hjertevarm« film over egne barndomsoplevelser. Et kunstnerisk risikabelt mål: Moderen (Zoe Saldana) er tillidsfuld trods alle odds, døtrene cool konsekvenspædagogiske over for den far, hvis depressioner vi kun ser et kort skræmmende glimt af. Genren sindslidelse-som-feel-good-historie har problemer med troværdigheden.

Søren Vinterberg

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her