Af Void-festivalens 25 animationsspillefilm for voksne er de tre japanske: Yamamotos 1973-kultklassiker ’Belladonna of Sadness’, veteranen Shunji Iwais første animation ’The Case of Hana & Alice’ – og så juryprisvinderen i Annecy (animationsfilmens Cannes-festival): ’Miss Hokusai’.

Kunstneren bag det nu ikoniske farvetræsnit af kæmpebølgen med Fuji i baggrunden havde flere børn, hvoraf kun Katsuhika O-Ei (ca. 1800-66) er kendt for sin egen kunst.

Den usentimentalt følsomme fortælling om hendes karakterfasthed, hendes blinde lillesøster og deres virkelighedsflygtende far har by- og landskaber i samme fine, mættede akvarel, vi kender fra Miyazaki, men afbrudt af tuschtegningens kalligrafiske penselstrøg. Og dog med helt computermoderne kameragang.

Et animé-mesterværk om den japaner, der påvirkede den europæiske billedkunst omkring 1900 mest, baseret på mangaen ’Sarusuberi’.

De rent computerskabte billeder er ikke det mindst interessante i denne belgiske film om en mands kranke skæbne under Første Verdenskrig.

Ligesom i en af voksenanimationens gennembrudsfilm, israelske ’Waltz with Bashir’, er både landskabs- og persontegning tilsyneladende kun groft skitseret i store, bevægelige flader. Men med så livagtige detaljer og f.eks. skyggelægning, at fortællingen om verdensmesteren i brydning, der melder sig som belgisk soldat for at hævne tyskeres voldtægt af hans datter og bogstaveligt kommer Jorden rundt, alligevel ætser sig ind på nethinden.

Cafard (’kakerlak’ eller ’hykler’) er navnet på hans kampvogn. Billedernes ’ufærdige’ råhed matcher emnet, men karakterudvikling og dramaturgisk flow kunne godt være pudset af.

Andersens ’Den lille havfrue’ er råt opdateret i ’Little from the Fish Shop’ i sporet på Tjekkiets fornemme tradition for stop-motion-udgaver af eventyr, operaer m.m.

Glem alt om Disney – her har havkongen søgt asyl på land som fiskehandler (!) i et tvivlsomt havnekvarter, hvor hans yngste, Little, møder den lede natklubalfons, der gør hendes kække smut med fiskehalen mindre værd end et par fødder.

Havheksen bor i kloakkerne, og der finder man ingen happy ending.

Grimheden har sin egen æstetik, ikke mindst i stop-motion efter Tim Burton, men kærlighed gør jo blind.

fortsæt med at læse

Afgangsfilm har højt ambitionsniveau, men ikke plads til eksperimenter