Gråhvid røg bølger tyk og fed op af metaltønder, der er omgivet af maskerede mænd i nattemørket et sted i bogstavelig forstand uden for lands lov og ret i den mexicanske delstat Michoacán. Mændene tilhører et af Mexicos berygtede narkokarteller. I tønderne koger de det kemiske stof crystal meth, som de lever af at sælge i hjemlandet og i USA.

Et sted i Arizona nær grænsen til Mexico sætter den bevæbnede amerikanske veteran ’Nailer’ Foley alt ind på at forsøge at bremse narkokartellernes magt. Og nede i Mexico forsøger lægen José Mireles at bremse narkokartellerne ved at skabe en tungt bevæbnet oprørsgruppe imod dem.

Det hele finder sted i 2013 og 2014 og er skildret på nærmeste hold i den grundige journalistiske dokumentarfilm ’Narkokartellernes land’. Ligesom den danske instruktør Asger Leth gjorde det i sin ti år gamle ’Ghosts of Cité Soleil’ fra Haiti, rapporterer den amerikanske instruktør Matthew Heineman i sin film fra alle sider af en borgerkrigslignende konflikt og går så tæt på, at man som tilskuer næsten føler sig til stede i den.

Det er imponerende, at det er lykkedes Heinman at få lov til at filme fra de forskellige grupperinger. ’Narkokartellernes land’ er i adskillige sekvenser som en nervesitrende thrillerintens reportage fra en tilsyneladende uløselig, magt- og pengedrevet konflikt, der er med til at holde de mexicanske bedemænd i arbejde.

En af scenerne i ’Narkokartellerne’ er faktisk fra en kirkegård. 15 mennesker, heraf 13 fra samme familie og flere af dem børn, er blevet myrdet af narkohandlere. Drabene fandt sted, fordi de dødes arbejdsgiver stod i gæld til en narkohaj. I Michoacán sker det dagligt, at folk skydes, hænges, halshugges, kidnappes og tæves med brændende fakler i en konflikt, hvor narkokartellerne gør alt for at beholde magten, og hvor de korrupte myndigheder stort set ingenting gør.

Som hårdhudet frontkæmper prøver ’Nailer’ Foley og hans støttere at gøre noget ved sagen i USA, men selvfølgelig har de ikke magt til at bremse strømmen af stoffer fra Mexico til USA. Den veltalende læge José Mireles har fra februar 2013 til et år senere succes med at samle en større selvbestaltet oprørshær ved navn Autodefensa.

Men med tiden viser det sig, at gruppen er infiltreret af narkogangstere, der danner deres eget kartel, og det er ikke det eneste problem med den bevæbnede borgergruppe. Der sættes spørgsmålstegn ved, hvem Autodefensas våbenarsenal er finansieret af. Og ude i landsbyerne stødes borgerne af, at medlemmer af Autodefensa plyndrer mistænkte narkohandleres boliger for værdier.

’Narkokartellernes land’ har allerede vundet flere priser, herunder bl.a. en instruktørpris på Sundance Film Festival og Director’s Guild of Americas såkaldte Outstanding Directorial Achievement in Documentary.

Forud for uddelingen af oscarpriserne 28. februar vurderes det, at Asif Kapadias ’Amy’ og Joshua Oppenheimers ’The Look of Silence’ – i den rækkefølge – har de bedste chancer for at vinde i dokumentarkategorien. Lige så fuldstændig overvældende grufuld og smuk som ’The Look of Silence’ er ’Narkokartellernes land’ ikke. Men den bestemt sin nominering værd.